Åbent Møde.
1 Ny tandplejeprognose frem til 2040
Resumé
Sundhedsstyrelsen har opdateret prognosen over, hvor mange specialtandlæger, tandlæger, tandplejere og kliniske tandteknikere der kan forventes i fremtiden. Den nye prognose beskriver perioden 2018-2040.
Sagsfremstilling
Tandplejeprognosen viser, hvad det forventede udbud af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere og kliniske tandteknikere er i fremtiden.
Forventningerne er, at udbuddet af:
· Tandlæger falder markant frem mod 2029-30. Herefter stiger antallet af tandlæger svagt.
· Specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi stiger markant med 80 procent (ændret dimensionering i optag på videreuddannelsen).
· Specialtandlæger i tandregulering (ortodonti) stiger med 24 procent.
· Tandplejere stiger med 42 procent.
· Kliniske tandteknikkere stiger markant med 37 procent (øget dimensionering på uddannelsen).
Rapporten viser dermed, at antallet af tandlæger vil falde i de kommende år, mens de andre grupper stiger. Prognosen er baseret på en række forudsætninger, heriblandt den forventede pensionsalder, kandidatproduktion, dimensionering af specialtandlægeuddannelserne og uddannelsestid. Rapporten beskriver, hvordan tandplejen har ændret sig, og hvad det har haft af indflydelse på de konkrete fremskrivninger. I forhold til den sidste prognose fra 2013 er de væsentligste ændringer, at tandlægers alder er stigende (prognosen inkluderer nu personer op til 75 år), og desuden er kønssammensætningen ændret, idet der er kommet flere kvinder til (75 % af en kandidatårgang).
Rapporten viser også, at selvom vi forventer, at antallet af specialtandlæger vil stige frem mod 2040, er der på nuværende tidspunkt store udfordringer med at få besat stillinger i visse dele af landet.
Sundhedsstyrelsen har siden 2010 anbefalet Uddannelses- og Forskningsministeriet at øge studenteroptaget med henblik på at uddanne flere tandlæger. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er ikke blevet fulgt, hvilket har ført til, at der nu er en landsdækkende tandlægemangel. Særligt vanskeligt er det at rekruttere tandlæger til områder langt fra uddannelsesbyerne Århus og København.
Sundhedsstyrelsen peger på, at der er brug for at se på, hvordan opgaverne i tandplejen bliver løst mest hensigtsmæssigt. Her nævnes bl.a. øget uddelegering fra tandlæger til tandplejere. Ifølge oplysninger fra Tandlægeforeningen, har omkring 40 % af de privatpraktiserende tandlæger ikke tandplejere ansat, men udfører fortsat selv lavteknologiske opgaver. Der er flere tandplejere pr. tandlæge i kommunal tandpleje end i privat praksis. Det vurderes dog i rapporten, at yderligere opgaveflytning vil være begrænset med den nuværende organisering af tandplejen. Rapporten forudser, at der fremover med den nuværende organisering af tandplejen, vil være behov for det samme antal tandlæger som i dag.
Lokalt i Lemvig Kommunale Tandpleje er der allerede i dag uddelegeret maksimalt til tandplejer, og vi har en lavere tandlægenormering og en højere tandplejernormering end Sundhedsstyrelsen overordnet anbefaler. Dette kan lade sig gøre på grund af de gode tandsundhedsresultater, og fordi de ansatte tandlæger og tandplejer er rutinerede og har stor erfaring.
I nærmeste fremtid står Tandplejen i Lemvig overfor at skulle ansætte ny tandlæge pga. generationsskifte. Det forventes, at det tættere samarbejde Lemvig Kommune har indledt med Holstebro Kommune, kan medvirke til rekruttering af tandlæger.
Overtandlæge deltager i sagens behandling.
Lovgrundlag, politikker
Sundhedsloven.
Økonomiske konsekvenser
Økonomi og HR har ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen.
Sagen afgøres endeligt af
Social- og Sundhedsudvalget.
Indstilling
Direktøren for Social/Sundhed & Arbejdsmarked indstiller:
· At ny tandplejeprognose frem til 2040 tages til efterretning.
Beslutning:
|
|
|
|
|
|
|
|
Åbent Møde.
2 Sundhedsaftale for Region Midtjylland 2019-2023 - godkendelse
29.30.08P27-0008
Resumé
Sundhedsaftalen 2019-2023 for Region Midtjylland ”Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen” er sendt til endelig behandling i kommunerne og i Regionen med henblik på ikrafttrædelse den 1. juli 2019.
Sagsfremstilling
Region Midtjylland har udarbejdet en ny sundhedsaftale gældende for perioden 2019-2023. Forslag til aftalen har været i høring i februar 2019 og den endelige aftale forelægges nu til godkendelse.
Sundhedsaftalen er en overordnet politisk aftale som omhandler samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner, almen praksis og hospitaler i Region Midtjylland. Sundhedsaftalen understøtter samtidig sammenhæng i indsatser mellem sundhedsområdet og andre tæt forbundne velfærdsområder, herunder social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet.
Sundhedsaftalen fastsætter gennem visionen, prioriterede indsatsområder, målsætninger og bærende principper for samarbejdet en fælles politisk retning for sundhedsområdet i regionen.
Visionen
Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance er et sundhedsvæsen, hvor alle har lige muligheder for et sundt og langt liv, hvor alle borgere er aktivt inddraget i egen sundhed, hvor flere sundhedsløsninger løftes i det nære, og hvor vi får mere sundhed for pengene.
Sundhedsaftalen bygger på følgende fire visioner for et fælles sundhedsvæsen:
· Mere lighed i sundhed – social og geografisk
· På borgernes præmisser
· Sundhedsløsninger tæt på borgerne
· Mere sundhed for pengene
Indsatsområder og fælles målsætninger
Med sundhedsaftalen samles indsatserne på udvalgte områder hvor der vurderes, at der de kommende år er brug for en ekstra indsats. De udvalgte områder er:
· Fælles investering i forebyggelse
· Sammen om ældre borgere
· Den nære psykiatri
Sundhedsaftalen er dynamisk, og indsatsområderne skal således ses som de områder, hvor der i første omgang skal sættes ind med en fælles fokuseret indsats. Når der opleves god udvikling inden for et indsatsområde, udvælges og tages nye indsatser ind i aftalen. Således kan der i samarbejdet tages højde for udvikling i aktuelle behov, der kan opstå i aftaleperioden.
Bærende principper
De bærende principper danner grundlaget, når det skal indgås aftaler mellem aftalens parter. Principperne skal skabe grundlag for et stærkt samarbejde, også ved uenighed. De bærende principper er:
· Økonomi
· Kvalitet
· Fælles populationsansvar
· At bryde med vanetænkning
· Vidensdeling og spredning
· Tidlig og rettidig indsats
· It, data og telemedicin på tværs
Nationale mål og lokale målsætninger
Regeringen har defineret otte nationale mål for sundhedsvæsenet. De nationale mål sætter en fælles retning og udgør en overordnet ramme for sundhedsaftalen.
De tre indsatsområder i sundhedsaftalen skal understøtte realiseringen af de nationale mål. For at følge udviklingen er der for hver indsats opstillet målbare indikatorer som kan følges med afsæt i eksisterende data.
Implementering og opfølgning
I aftaleperioden vil de overordnede indsatsområder blive udmøntet i konkrete handlingsorienterede samarbejdsaftaler og prøvehandlinger med videre. Alle samarbejdsaftaler sendes til godkendelse i de enkelte kommuner og regionsrådet inden implementering.
Sundhedskoordinationsudvalget følger op på indikatorerne i sundhedsaftalen én gang årligt, derudover følges løbende op på implementering af samarbejdsaftaler.
Sundhedsaftalen 2019-2023 forelægges til godkendelse med henblik på at træde i kræft 1. juli 2019.
Lovgrundlag, politikker
Sundhedsloven § 204, stk. 5, og § 205, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018.
Økonomiske konsekvenser
Økonomi & HR har ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen.
Sagen afgøres endeligt af
Kommunalbestyrelsen via Social- og Sundhedsudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Indstilling
Direktøren for Social/Sundhed & Arbejdsmarked indstiller:
· At Sundhedsaftalen Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance for Region Midtjylland 2019-2023 anbefales til godkendelse i
Kommunalbestyrelsen.
Beslutning:
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 | Sundhedsaftale Region Midtjylland 2019-2023 (PDF) |
Åbent Møde.
3 Ventetidsgaranti på genoptræning efter sundhedslovens § 140
29.21.08G01-0001
Resumé
Den 27. februar 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen at frigive Lov og Cirkulæremidler til en opnormering af medarbejdertimer i det kommunale genoptræningstilbud for at imødekomme ventetidsgarantien på 7 dage til genoptræning efter Sundhedslovens §140. Samtidig blev det besluttet, at Lemvig Kommune skal genforhandle de nuværende samarbejdsaftaler med lokale private leverandører af genoptræning.
Med sagsfremstillingen anbefales det, at Lemvig Kommune fremover benytter Kommunernes Landsforenings (KL’s) kontrakter som erstatning for de nuværende aftaler med private leverandører samt, at det præciseres at frit valg træder i kraft i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilbyde borgere genoptræning i det kommunale tilbud inden for ventetidsgarantiens 7 dage.
Sagsfremstilling
Med virkning fra 1. juli 2018 trådte Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus i kraft.
Af bekendtgørelsen fremgår det, at såfremt Kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde borgeren opstart af genoptræning inden for 7 dage efter udskrivning, har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de private leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 140. Muligheden for frit valg forudsætter dog at den private leverandør kan starte genoptræningen senest samtidig med det kommunale tilbud.
KL har ansvar for at forhandle kontrakter med de private leverandører som ønsker optagelse på leverandørlisten. Leverandører ansøger om optagelse via FritValgService, som er et selskab under SKI.
Grundlaget for implementering af bekendtgørelsen faldt først endelig på plads i februar 2019, da kontraktaftaler mellem KL og privat leverandører på genoptræningsområdet blev offentliggjort.
Der er oprettet hjemmesiden www.mingenoptræning.dk hvor borgeren som er berettiget til frit valg jf. ventetidsgarantien, kan ansøge om leverandør, ved brug af en kode tildelt fra Lemvig Kommune. Koden giver adgang til den genoptræningsindsats som borgeren er blevet bevilget. Genoptræningen afregnes efter nationale takster.
Det anbefales, at Lemvig Kommune har én type af samarbejdskontrakt og at private leverandører derfor ansøger om optagelse på KL´s liste over private leverandører. Alle klinikker, både med og uden ydernumre, kan optages på KL´s liste over private leverandører.
Derudover anbefales det, at frit valg i Lemvig Kommune bliver identisk med bekendtgørelsens ventetidsgaranti. Det vil sige, at kommunen, om muligt, leverer genoptræning indenfor 7 dage. I de tilfælde hvor det ikke er muligt, tilbydes borgeren frit valg blandt de leverandører som har indgået kontrakt med KL, såfremt den private leverandør kan tilbyde opstart af genoptræningen senest samtidig med det kommunale tilbud.
Lovgrundlag, politikker
Sundhedslovens §140, BEK. Nr. 918 af 22/06/18 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus.
Økonomiske konsekvenser
Kommunalbestyrelsen godkendte i februar 2019 en budgetudvidelse på 256.000 kr. årligt (Lov og Cirkulæremidler) til opnormering af medarbejdertimer i Alparken Dag-og Døgnrehabilitering for at imødekomme ventetidsgarantien.
Der forventes reducerede udgifter til brugen af private leverandører forudsat, at Lemvig Kommune ser frit valg som identisk med bekendtgørelsens ventetidsgaranti på 7 dage.
Udgifterne til private leverandører følges i 2019.
Økonomi og HR har ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen på nuværende tidspunkt.
Sagen afgøres endeligt af
Social- og Sundhedsudvalget.
Indstilling
Direktøren for Social/Sundhed & Arbejdsmarked indstiller:
· At udvalget godkender, at Lemvig Kommunes kontrakt med private leverandører fremover er KL’s kontrakter, etableret og godkendt af FritValgService.
· At udvalget erklærer sig indforstået med at frit valg er det samme som den nye ventetidsgaranti, og at kommunen, om muligt leverer genoptræning indenfor 7 dage, hvorefter borgeren tilbydes frit valg af leverandør, i henhold til bekendtgørelsen om frit valg af genoptræning efter SUL §140.
Beslutning:
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 | Kontrakt - Fritvalgservice almen genoptræning på basalt niveau (PDF) |
| 2 | Ansøgningsvilkår - Fritvalgservice almen genoptræning på basalt niveau (PDF) |
Åbent Møde.
4 Seniorbofællesskaber - afrapportering fra tværministeriel arbejdsgruppe
02.01.00G01-0008
Resumé
Regeringen nedsatte i foråret 2018 en tværministeriel arbejdsgruppe som skulle undersøge mulighederne for at understøtte og udbrede etableringen af flere seniorbofællesskaber i Danmark. I arbejdet deltog Sundheds- og Ældreministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet samt Erhvervsministeriet. Arbejdsgruppens afrapportering samt regeringens inspirationspjece fremsendes til inspiration i kommunerne.
Sagsfremstilling
Som led i udspillet ”Værdighed i ældreplejen – en hjertesag” fra marts 2018 igangsatte regeringen et tværministerielt arbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet samt Erhvervsministeriet. Formålet var at undersøge mulighederne for at understøtte og udbrede etableringen af flere seniorbofællesskaber – både som ejer-, andels-, private udlejnings- og almene boliger.
Der er i arbejdet set på de lovgivningsmæssige rammer samt afdækket erfaringer fra centrale aktører i forhold til muligheder og barrierer for etablering af seniorbofællesskaber.
I rapporten konkluderes det, at der er stor interesse for seniorbofællesskaber blandt seniorer, og at der har været en stigende aktivitet på området de seneste år. Undersøgelsen tyder på, at der er en langt større efterspørgsel end hvad det nuværende udbud af seniorboliger kan dække.
Trivselsundersøgelser viser, at ældre i bofællesskaber oplever en øget livskvalitet i forhold til ældre som bor i almindelige lejeboliger. Der er dog foreløbig ingen egentlige studier af den helbredsmæssige effekt eller eventuelt afledt samfundsøkonomiske potentialer, af at ældre bor i seniorbofællesskaber.
I afrapporteringen konkluderes det, at kommunerne har en væsentlig rolle i forhold til udbredelsen af seniorbofællesskaber. Særligt har kommunerne en rolle, når seniorbofællesskaberne skal opføres fra ny, da lokalplaner og udbud af grunde fastsætter rammerne for de lokale muligheder.
Lovgrundlag, politikker
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Økonomi og HR har ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen.
Sagen afgøres endeligt af
Social- og Sundhedsudvalget.
Indstilling
Direktøren for Social/Sundhed & Arbejdsmarked indstiller:
· At den tværministerielle afrapportering vedrørende muligheder for etablering af seniorbofællesskaber tages til efterretning.
Beslutning:
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 | Orienteringsbrev (PDF) |
| 2 | Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe (PDF) |
| 3 | Inspirationspjece (PDF) |
Åbent Møde.
5 Årsrapport Handicap & Psykiatri 2018
27.00.00K07-0001
Resumé
Der er udarbejdet årsrapport for Handicap & Psykiatri 2018.
Sagsfremstilling
Årsrapport Handicap & Psykiatri 2018 indeholder blandt beskrivelser af:
· Handicap & Psykiatris overordnede målsætninger
· Myndighedsafdelingens sagsbehandling
· Driftsenhedernes bo-, dag- og undervisningstilbud
· Regionspsykiatrien og Psykiatrien i Nordvest
· Handicap & Psykiatri går på tværs
· Region Midtjyllands Psykiatriplan
· Social Rammeaftale
· Tilsynsmyndigheder på Handicap & Psykiatri området
Lovgrundlag, politikker
Serviceloven.
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Sundhedsloven.
Økonomiske konsekvenser
Økonomi og HR har ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen.
Sagen afgøres endeligt af
Kommunalbestyrelsen via Social- og Sundhedsudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Indstilling
Direktøren for Social/Sundhed & Arbejdsmarked indstiller:
· At Social- og Sundhedsudvalget godkender årsrapporten og videresender sagen til orientering i Kommunalbestyrelsen via Økonomi- og Erhvervsudvalget.
· At årsrapporten sendes til orientering i Handicaprådet.
Beslutning:
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 | Årsrapport Handicap & Psykiatri 2018 (DOCX) |
Åbent Møde.
6 Årsregnskab 2018 fra Center for Tandregulering Nordvestjylland
00.17.15P00-0001
Resumé
Center for Tandregulering Nordvestjylland (CTN) har sendt regnskab og revisionsberetning vedrørende 2018 til orientering. CTN er et §60 selskab der foretager tandregulering for børn i Lemvig, Skive, Struer og Thisted Kommuner.
Sagsfremstilling
Resultatopgørelsen for regnskabsår 2018 viser et overskud på 90.293 kr. Resultatet for 2017 var et merforbrug på 264.964 kr.
Driftsmæssigt var 2018 samlet set et meget tilfredsstillende år. Der er fortsat en høj kadence i forhold til igangsatte og afsluttende patienter. Antallet af aktive patienter har kunnet øges på grund af nye behandlingsmetoder og etablerede arbejdsgange.
Det samlede billede viser, at der er startet et højt antal af patienter op. Dette skyldtes, at der er arbejdet systematisk med opkvalificering af tandplejere og efterfølgende uddelegering af opgaver.
Lovgrundlag, politikker
Sundhedsloven.
Økonomiske konsekvenser
Lemvig Kommune har i 2018 betalt 1.914.000 til CTN.
Økonomi & HR har ikke yderligere bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen.
Sagen afgøres endeligt af
Social- og Sundhedsudvalget.
Indstilling
Direktøren for Social/Sundhed & Arbejdsmarked indstiller:
· At Årsregnskab 2018 fra Center for Tandregulering Nordvestjylland tages til efterretning.
Beslutning:
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 | Årsregnskab CTN 2018 underskrevet (PDF) |
| 2 | Revisionsprotokol CTN 2018 underskrevet (PDF) |
Åbent Møde.
7 Orientering fra formanden
00.22.04A00-0001
Beslutning:
|
|
|
|
|
|
|
|
Åbent Møde.
8 Meddelelser
27.00.00I00-0013
Sagsfremstilling
· Referat Ældrerådet 8. maj 2019.
Indstilling
Direktøren for Social/Sundhed & Arbejdsmarked indstiller:
· At meddelelsen tages til efterretning.
Beslutning:
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 | Referat Ældrerådet 8. maj 2019 (PDF) |