Lemvig og Holstebro Kommuner har på vegne af kommunerne i oplandet til Nissum Fjord ansøgt Miljøstyrelsen om at nedsætte et lokalt kystvandråd for Nissum Fjord.
Deltagere til Kystvandråd Nissum Fjord søges
Det fremgår af Miljøstyrelsens oplæg, at kommuner kan ansøge om at nedsætte et kystvandråd på opfordring af en eller flere interessenter. Holstebro og Lemvig Kommuner vil derfor på vegne af kommunerne i oplandet til Nissum Fjord indbyde interessenter til at deltage i et lokalt partnerskab for at forbedre natur og miljø i fjorden.
Kommunerne anmoder interesserede organisationer om at indsende:
- Tilsagn om at kunne deltage i arbejdet i hele projektperioden, der forventes at løbe frem til oktober 2023.
- Kontaktoplysninger (dvs. navn, adresse, e-mail og telefonnummer) på i alt ét medlem og én suppleant, der kan indgå i kystvandrådets arbejde.
Tilsagn og kontaktoplysninger sendes til mail TM@holstebro.dk senest torsdag den 10. november 2022 kl. 12.00