
Op imod 500 børn i alderen 0-6 år går i grønt klimaoptog igennem Lemvig by og ned til Klimatorium, hvor en udstilling af børnenes skraldemænd af cirka en meters højde af genbrugsaffald åbner. Alle er velkommen til at følge optoget, der sætter fokus på klima i børnehøjde.
Op i mod 5-600 mindre børn sætter fokus på klimaet. Den 21. juni deltager de i et grønt klima-optog igennem Lemvig by. Optoget ender på Klimatorium – Danmarks internationale klimacenter, hvor en udstilling åbnes.
Udstillingen består af skraldemænd lavet af børnene af genbrugsaffald. Udstillingen vil kunne ses hele weekenden udenfor hvis vejret tillader det for alle og optoget vil foregår i blå og grønne farver. Efterfølgende vil skraldemændene kunne opleves i Tante Andantes hus.
Arrangementet er et samarbejde mellem Lemvig Kommune, Klimatorium, kommunale- og private 0-6 års institutioner samt private børnepassere i Lemvig Kommune, Tante Andante og Lemvig Musikskole.
Programmet byder også på koncert med Tante Andante, og institutionerne er blevet opfordret til at lave musikinstrumenter af genbrugsaffald.
Direktør, Lars Holmegaard, fra Klimatorium vil også være tilstede og holde en tale for børnene.
Program:
Kl. 9.00 Optoget sættes i gang. Start: Lidenlund boldklub v./ Lemvig sø.
Undervejs spiller musikskolen sambarytmer.
Ruteplan: Optoget starter ved Lemvig sø (Lidenlund boldbane), krydser over vejen ved Rema, forbi musikskolen, rådhuset, gennem gågaden Østergade til torvet(Lemvig Kirke). Ad Vestergade, ned ad Nørregade. Krydser vejen til parkeringspladser ved havn, hvor det fortsætter ad ny sti ved havnen. Optoget ender foran Klimatoriet.
Kl. 10-11.30 Ankomst til Klimatorium.
Optoget bliver mødt af musik fra Tante Andante. Optoget vil blive guidet ind på plads i området ved indhegnet bane. Tante Andante og Prof. Virvar tager imod os med musik og sang. Undervejs takketale fra Klimatoriets direktør for kunstværkerne. Snoren klippes til udstillingen.
Kl. 11.30 Arrangement slutter.