Tilskud og tilladelser

Frivilligt socialt arbejde betragtes som en samlet betegnelse for de aktiviteter, som en forening eller organisation driver indenfor det sociale eller sundhedsmæssige område.

Kommunalbestyrelsen afsætter hvert år et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde efter Lov om Social Service §18.

Der er mulighed for at søge puljen til frivilligt socialt arbejde i Lemvig Kommune én gang årligt med frist 15. november. 

Søg om tilskud til frivilligt socialt arbejde

En folkeoplysende forening er en forening der tilbyder ’folkeoplysende aktiviteter’ og bidrager til et forpligtende fællesskab for foreningens medlemmer. Folkeoplysende aktiviteter kan være undervisning for børn, unge og voksne, for eksempel idrætsaktiviteter, spejder, kultur aktiviteter og aktiviteter på mellemfolkeligt, religiøst eller idépolitisk grundlag.

Som folkeoplysende forening kan I søge kommunen om tilskud til aktiviteter og drift, samt om adgang til lokaler og faciliteter. 

For at søge om tilskud og adgang til lokaler, skal I være registreret i Kommunen. 

I kan læse mere om folkeoplysende foreninger, registrering samt søge tilskud på siden foreninger.

Lemvig Kommune yder hvert år tilskud til kulturaktører og kulturelle arrangementer.

Du kan læse mere og søge om tilskud til kulturaktører og kulturelle arrangementer på siden tilskud.

Hvis du ønsker at søge midler til din forening eller projekt, er der mange forskellige fonde, puljer og tilskud. Her er en oversigt over nogle, der kan være relevante for din forening eller projekt. 

Underværker - Realdania

Underværker er en Realdania kampagne, hvor ildsjæle og frivillige kan søge økonomisk støtte til at forbedre og udvikle lokalsamfundet gennem det byggede miljø – både i byer og på landet. 

Formålet med kampagnen er at støtte ildsjæle, der arbejder med det byggede miljø til gavn for lokalsamfundet. Gennem kampagnen ønskes at sænke barrieren mellem ildsjælenes gode idéer og de færdige, realiserede projekter. Kampagnen skal gøre den lokale og gode idé, der knytter sig til det byggede miljø, til virkelighed.

Underværker

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern

Lokale Aktionsgrupper (LAG) Lemvig, Ringkøbing-Skjern er en frivillig forening, som arbejder for udvikling i de to kommuner, foreningen dækker. LAG´en arbejder under reglerne for Det Danske Landdistriktsprogram.

LAG´en arbejder generelt for udvikling af landdistrikterne, og en af de primære opgaver er at modtage, vurdere og indstille til støtte de projekter, som indsendes af projektmagere i området. Bestyrelsen kan også selv tage initiativ til projekter.

LAG Lemvig-Ringkøbing Skjern

Lemvig Kommune har kontrakt med VESTviden om administration af ordningen.

VESTviden-ordningen

Lemvig Kommune har i sit administrationsgrundlag for Grøn Pulje besluttet, at op til 50 % af midlerne i Grøn Pulje skal fordeles blandt foreningerne i oplandet til det konkrete anlæg.

Der har været afviklet ansøgningsrunde i forbindelse med solcelleanlægget ved Ramme, og Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet 22-04-2025 givet tilsagn om støtte til fem projekter i foreningsoplandet til anlægget. Den samlede støtte udgør kr. 717.600​ 

 Forening

 Projekt

 Beløb

 Bonnet Borgerforening

 Palisadehegn til projekt ”Vikingeborg”

 Kr. 300.000

 Ramme-Lomborg IF

 Projekt ”Fællesskabernes Plads”

 Kr. 175.000

 Bovbjerg Fyr

 Formidlingsprojekt

 Kr. 150.000

 Vandborg-Ferring Fælleshus

 Varmepumpe, inventar og grønt område

 Kr. 50.000

 Ramme Borger- og Håndværkerforening

 Lomborg Sogneforening

 Projekt ”Fællestelt”

 Kr. 42.600

 

DGI 

DGI er en landsforening der arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler DGI koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i behov og muligheder. Det handler om glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

DGI har forskellige puljer til rådighed, som foreninger kan søge fx til at støtte børn og unge i at dyrke idræt, til at udvikle idrætsfaciliteter eller til at støtte fællesskabet i foreningerne. 

DGI- Fundraising i foreningen

Social- og Boligstyrelsen

Social- og Boligstyrelsen administrerer puljer og tilskud på både social- og ældreområdet samt på bolig- og byggeriområdet

Social- og Boligstyrelsens puljer og tilskud 

Legatbogen

Legatbogen er en online søgemaskine til fonde og legater. Her kan du søge til forskellige formål og projekter. 

Legatbogen

Ønsker du sparring til din ansøgning om tilskud, eller rådgivning i forhold til fundraising til din forening, kan du kontakte Frivilligcenter Lemvig.

Frivilligcenter Lemvig

Skal din forening holde fest eller et arrangement, der kræver leje af kommunale arealer, opstilling af telte, afmærkning af arealet, eller har arrangementet trafikale konsekvenser kan det være, der skal søges tilladelse til begivenheden. Er I i tvivl om jeres arrangement forudsætter tilladelser, så kontakt Teknik & Miljø.

Mail: teknik@lemvig.dk
Telefon: 9663 1200