Idræt for Sindet

At være en del af et aktivt fællesskab kan gøre underværker for ens mentale sundhed.

Idræt for Sindet tilbyder et idrætsfællesskab for alle, som søger et sted at være aktive sammen med andre – også for personer, der lever med psykisk sårbarhed.

Idrætsfællesskabet har særligt fokus på at skabe trygge, inkluderende og aktive rammer for voksne, der gerne vil dyrke idræt. Trivslen hos deltagerne vægtes højt, og man kan deltage i aktiviteterne uanset niveau og erfaring.

Her handler det ikke om at vinde, men om at være en del af et fællesskab.

I denne flyer kan du læse mere om Idræt for Sindet i Lemvig Kommune. 

Idræt for Sindet tilbyder aktiviteter i LGF-huset i Lemvig på Godsbanevej hver tirsdag fra kl. 8.30 - 13.45.

Hvis man deltager i aktiviteterne, er man også med til at beslutte, hvilke aktiviteter man kan lave.

Aktiviteterne afsluttes med kaffe/the og tid til en snak.   

Holdplan

Pilates
Salen, Tirsdag klokken 8.30-9.30
Pilates er en skånsom træningsform, som udføres i et roligt tempo med bevidst brug af åndedrættet. Du får trænet muskelstyrke, smidighed og opnår øget kropsbevidsthed.
Tilmed kan træningsformen medfører stresslindring.
Du skal have tøj på, du kan bevæge dig i og ingen sko på, kun strømper.

Puls og Styrke
Salen, Tirsdag klokken 10.00-11.00
Der vil være fokus på, at vi får sved på panden og pulsen op og vi får trænet hele kroppen igennem med styrkeøvelser.
Der tages individuelle hensyn.
Du skal have tøj på som du kan bevæge dig i og rene sko.

Gåtur
Fra LGF-huset, Tirsdag kl. 11.30-12.30
Vi mødes ved LGF-huset og går samlet en tur i området. Vi går ca. en times tid (ca. 4-5 km) - Terrænet er varieret.
Vi forsøger, at tilpasse turen i forhold til dem som er med. Der vil være små stop undervejs.
Husk at tage tøj på i forhold til vejret.

Floorball
Hallen, Tirsdag klokken 13.00-13.45
Har du lyst til både at få sved på panden og masser af socialt samvær, så er floorball det helt rigtige for dig.
Floorball minder om det hockey, du sikkert har prøvet i skolen.
Du skal have tøj på, som du kan bevæge dig i og rene sko.

Idræt for Sindets Facebookside kan du læse mere om foreningen og følge med i hvad der sker. 

idrætsudstyr

Kontakt idræt for Sindet

Tina
Idrætskoordinator