Pt. er Lemvigs Kommunale Billedkunstråd involveret i følgende projekter:
Kunst på banen
Lemvig Kommune har indgået et 3 årigt (2023-2025) partnerskab med Statens Kunstfond, hvor målet er at undersøge hvordan kunst kan blive en mere aktiv medspiller i udviklingen af lokalsamfund. Fokus vil være på bæredygtighed og nabo/fællesskab – både i Lemvig by og i landområderne. Billedkunstrådet er en aktiv medspiller sammen med boligforeningen Bo i Lemvig, ET4U, Lemvig Bibliotek, Lemvig Musikskole og Lemvig Museum.
Kunst på banen
Thøger Larsen gavludsmykning
I forbindelse med fejringen af Thøger Larsens 150 år i 2025, samarbejder Thøger Larsen gruppen og Billedkunstrådet om en Thøger Larsen inspireret gavludsmykning i Lemvig. Julie Nord er valgt som kunstner og håbet er at værket kan indvies i foråret 2025.
Kunst i Klinkby/Houe/Tørringhuse I forbindelse med områdefornyelsen i Klinkby/Houe/Tørringhuse samarbejder Billedkunstrådet med en lokal arbejdsgruppe og Lemvig Kommunes Plan & Projekt omkring kunst. Ønsket er dels kunst på det trekantede areal mellem Lemvigvej/Vandborgvej og Thyborønvej og dels kunst, der skal binde de tre områder sammen. Arbejdsgruppen har valgt kunstner Esben Klemann til projektet.
Overblik og formidling af kunst i det offentlige rum i Lemvig Kommune
Billedkunstrådet ønsker i samarbejde med Lemvig Kommune at skabe overblik over alle de kunstværker, der er i det offentlige rum i hele vores kommune. Ydermere ønsker rådet at formidle overblikket, så lokale, besøgende og turister kan få mest mulig glæde af værkerne. Projektet bliver delt op i faser:
1) borgerinddragelse – vi skaber overblikket ved fælles hjælp
2) registrering, udvælgelse og kvalitetssikring
3) formidling