Kultursamarbejde
Kunst på banen
Lemvig Kommune har indgået et 3 årigt (2023-2025) partnerskab med Statens Kunstfond, hvor målet er at undersøge hvordan kunst kan blive en mere aktiv medspiller i udviklingen af lokalsamfund. Fokus vil være på bæredygtighed og nabo/fællesskab – både i Lemvig by og i landområderne.
Kunst på Banen
Kunst på banen er bundet op på inddragelse og lokale samarbejder og følgende lokale aktører har været med fra starten:
- Billedkunstrådet
- Boligforeningen Bo i Lemvig
- ET4U
- Lemvig Bibliotek
- Lemvig Musikskole
- Lemvig Museum
Kultursamarbejdet
Kommunerne Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Skive og Varde samt ca. 70 kulturinstitutioner fra disse kommuner, udgør foreningen Kultursamarbejdet Midt- og Vestjylland.
Holstebro Kommune varetager sekretariatet.
I fællesskab stræber kommunerne efter at udvikle kulturlivet i Midt- og Vestjylland. Hovedformålene er at bidrage til områdets strategiske udvikling, skabe rammer for et rigt kulturliv, synliggøre de kulturelle tilbud over for borgerne og placere området på det nationale og internationale landkort.
Kultursamarbejdet uddeler hvert år Kultursamarbejdets KulturPris og Kultursamarbejdets KulturVækstPris på baggrund af indstillinger. Alle kan indstille kandidater.
Europæisk Kulturregion
Europæisk Kulturregion er et samarbejde mellem Region Midtjylland og regionens 19 kommuner. Det er finansieret af kommunerne og regionen i fællesskab og fokuserer på borgerrettede arrangementer og projekter, der både dyrker samarbejdet, sikrer geografisk spredning og har internationalt perspektiv.
Samarbejdet er en udløber af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, som bandt regionen sammen og viste os, at vi kan vinde rigtig meget, hvis vi lader os inspirere af hinanden og løfter i flok.
Europæisk Kulturregion afholder et årligt kulturforum og politisk topmøde.