Hvis der efter fordelingen af de årlige drifts- og aktivitetstilskud er penge tilbage, bliver dette til Familie- og Kulturudvalgets frie kulturmidler. Disse penge kan udvalget udmønte som kulturtilskud i løbet af året til publikumsrettede aktiviteter på baggrund af skriftlige ansøgninger fra kulturaktører.
Kulturtilskud til publikumsrettede aktiviteter
Hvem kan søge?
Foreninger, selvejende institutioner, initiativgrupper og privatpersoner kan søge.
Har man en vedvarende samarbejdsaftale med Lemvig Kommune, kan der ikke søges kulturtilskud til publikumsrettede aktiviteter.
Har man modtaget tilskud fra Kulturelt Samråd eller Børne- og Ungdomskulturelt Samråd til samme projekt/aktivitet, kan der ikke søges kulturtilskud til publikumsrettede aktiviteter.
Hvad kan der søges tilskud til?
- Arrangementer og projekter; fx foredrag, koncerter, forestillinger, kunstudstillinger m.m.
- Opstart af nye initiativer på det kulturelle område
Kriterier for at modtage tilskud
- Aktiviteten skal foregå i Lemvig Kommune
- Aktiviteten må ikke være kommerciel
- Aktiviteten skal være publikumsrettet og med offentlig adgang
- Markedsføringsindsats skal sikre offentligt kendskab til arrangementet
- På pressematerialet skal der stå, at Lemvig Kommune har støttet aktiviteten
- Som hovedregel skal arrangøren selv finansiere en del af aktiviteten enten i form af entrébetaling, tilskud fra fonde eller anden sponsorering
- Tilskud gives altid for indeværende år, med mindre andet er aftalt
- Der kan ikke søges tilskud til allerede afholdte udgifter
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgning inkl. budget sendes til velfaerd@lemvig.dk mærket ”ansøgning om kulturtilskud”. Ansøgninger behandles løbende af Familie- og Kulturudvalget.
Kontakt