
Mit navn er Vivi Andersen, det er første gang jeg er med i Åbne Døre og jeg glæder mig så meget til at byde venner/ bekendte og interesserede velkomne indenfor, samtidig åbner jeg mit Galleri/ Atelier også på min hjemme adresse, så det bliver en stor dag for mig.
Jeg bor i Krunderup, med min mand Carsten, vi har to børn Patrick og Kevin. Jeg har levet det meste af mit liv i Vestjylland, dog med en “smuttur” til Århus på 18 år.
Interessen for at tegne Heste/ ansigter/ og naturen, har været en del af mit liv så lang tid jeg kan huske tilbage. Motiverne er stadig de samme, men lige nu er blyanten skiftet ud med Akrylmaling og pensel. Før 2018 - har jeg kun malet i det små, men efteråret samme år, fik jeg en gave, et weekendkursus i landskabsmaleri på Art-Academy Sønderbygård v/ Christina Kjelsmark. Derefter fulgte flere kurser samme sted v/ Bente Stæhr. Min kærlighed til skaberværket, de nære relationer der er i mit liv, er inspirationen til mine malerier.
Jeg arbejder stadig på, at finde et naturligt og personligt “touch” i mine malerier, samt at finde et ståsted som kunstner. Mine kompetencer med akryl og blyant: Blomster • Heste • Portræt • Havet
Derudover som noget NYT i 2021 maler jeg akrylkunst på krukker, krukkerne køber jeg
rundt omkring i forskellige genbrug og på restlagre.
Så når du mangler/ eller vil have nyt kunst, så er du velkommen til at besøge mit lille Galleri/Atelier der også er mit private hjem:
Galleri Aviart
Krunderupparken 90, 7500 Holstebro
Åbningstider: Ring 71707512
Derudover kan du ringe eller skrive til mig på:
Besøg Facebook-siden her Instagram: Aviart_dk, eller ringe på min mobil: 71707512