
Rolf Jacobsen
Jeg arbejder hver dag med min kunst i atelieret på Holstebrovej og der er sket mange spændende ting, som for eksempel skulpturen Vingesus i rundkørslen ved Vinderup.
Jeg har mange planer for fremtiden, jeg vil gerne meget mere ud med min kunst, for det er i mødet med folk det opnår sit fulde potentiale. Måske en skulpturpark i forbindelse med mit atelier og landejendom, hvem ved...
I galleriet kan man opleve flere af de skulptur og malerier som jeg har haft på udstillinger både i Italien og i America, der vil også være nogle nye værker som jeg ikke har vist før.
Jeg har haft flere udstillinger både i Italien, USA og Danmark
For at nævne et par:
2013: Underdonk Gallery 1717 Troutman #201 – New York NY - USA
2016: UNU unonell’unico – Chthonic Totem – Todi - Italien
2016: Gallery Gorani8 – Chthonic – Milano - Italien
2017: Charlottenborg Forårsudstilling - Danmark
2017: Frederik Meijer garden & sculpture park – Rodin and the Contemporary Figurative
Tradition – MI - USA
2021: Stanek Gallery – Of Myth and Mystery – Philadelphia - USA
Art statement:
Jeg har fundet at sammenspillet mellem maleri og skulptur, har en tendens til at styrke og endda klarlægge begge kunstudtryk - her ses de i et nyt og dybere perspektiv af farver og former som rækker udover hvad de hver for sig kan udtrykke.
Ofte synes det at have ventet på mig - Hvor Michelangelo sagde, at han søgte at befri livet som ventede på ham i en stenblok, på samme måde søger jeg det i tidspræget træ.
Og hvor Picasso påstod, at abstrakt kunst altid vil beholde sit originale figurative koncept, ligeså er det i mit arbejde.
Resultatet er tvetydigt. Ligesom der sker i musik og litteratur, kan beskueren drages af maleriet eller skulpturen og opleve nye sindstilstande, som de aldrig har set eller forestillet sig før dette tidspunkt i deres liv.
Ole Daniels Jakobsen er født i Vestjylland 1959.
Han startede sin karriere som kunstner, ved at vinde en tegnekonkurrence på Thorvaldsens Museum som 13 årig. Dette satte for alvor gang i drømmen om at blive kunstner.
Ole Daniels er uddannet tegner/grafiker på Kunsthåndværkerskolen i Kolding og senere uddannet som maler på Århus Kunstakademi.
- Poul Madsen fra Dagbladet skrev: Det er en positiv oplevelse at se en kunstner der arbejder dybt med farven, og forsøger at få farven til at virke i sig selv i det stille nuance skift, så man virkelig sanser mængden af farvernes uendelighed. - Det er en ærlig og søgende maler der sidder bag sit staffeli i Borbjerg.
Ole Daniels har blandt andet arbejdet som grafisk designer, klinisk fotograf og fotograf ved "Cikaden", tredje verdens magasin.
Hans første udstilling var på Kunstnernes Påskeudstilling i 1992 og har efterfølgende udstillet på censurerede udstillinger (KP, KS, KE, SAK's vinterudstilling), Limfjordsudstillingen samt flere galleri og kunstudstillinger.
I dag har Ole Daniels en international kunstskole i Italien sammen med kunst kollegaen Rolf Jacobsen - Art School in Umbria (ASU) - hvor der afholdes kurser i oktober måned.
Der kan ses mere på: www.artschoolumbria.com
og følges med på facebook: https://www.facebook.com/Art.school.Umbria