
Mine billeder tager altid udgangspunkt i det landskab, jeg bor i her uden ved Vesterhavet: Det åbne, bakkede land med havet som nærmeste nabo.
Dette landskab har altid inspireret mig, men jeg forholder mig frit til det.
Jeg kan ikke lade være med at fantasere og eksperimentere med motiv og farver, når jeg står ved staffeliet, så mine billeder indeholder min glæde ved farver og den frie komposition, der grænser til det abstrakte – og dog kalder jeg ofte billederne: MIT LANDSKAB.