Her er det nye Ældreråd for 2026-2029

Publiceret 27-11-2025

Lemvig Kommune har nu gennemført valget til Ældrerådet for perioden 2026-2029, og resultatet kan nu offentliggøres. Ældrerådet spiller en vigtig rolle i at rådgive om forhold, der vedrører ældre borgere, og sikrer, at deres stemme bliver hørt i politiske beslutninger.

Valgurne

9 medlemmer fordelt på 3 områder

Det tilstræbes, at fordelingen af medlemmer af Ældrerådet er geografisk fordelt mellem henholdsvis Lemvig-, Syd- og Vestområdet. Der var opstillet i alt 11 kandidater. Heraf 3 fra Syd- og 2 fra Vest-området som grundet den ønskede geografiske fordeling allerede var valgt til Ældrerådet. Der skulle derfor kun vælges 4 medlemmer blandt de kandidater, som stillede op for Lemvig-området. De 4 kandidater med flest stemmer er netop opgjort.

2544 stemmer talt op

Alle borgere med fast bopæl i Lemvig Kommune fra og med 60 år har haft mulighed for at stemme ved valget til Ældrerådet. Der er udsendt 7163 stemmesedler. 2544 stemmer er afgivet. Det giver en stemmeprocent på 35,5%.

Ældrerådet for perioden 2026-2029 er:

• Bodil Marie Lilleøre, opstillet for Vest-området
• Bente Bjerg Munksgaard, opstillet for Vest-området
• Elsebet Farbæk, opstillet for Syd-området
• Bent Mose, opstillet for Syd-området
• Kirstine Bjerg Jakobsen, opstillet for Syd-området
• Bente Kjær Kallesøe, valgt for Lemvig-området
• Britta Grønne Kubstrup, valgt for Lemvig-området
• Kirsten Madsen, valgt for Lemvig-området
• Jens Jørn Porup, valgt for Lemvig-området