Valg om 10 dage - sådan bliver du klar til at sætte dit kryds

Publiceret 08-11-2025

Om præcis 10 dage – tirsdag 18. november 2025 – afholdes kommunal- og regionrådsvalget i Danmark, og i Lemvig Kommune. Det er din chance for at være med til at præge, hvem der skal træffe beslutninger for vores lokalsamfund de kommende fire år.

Det skal du huske

  • Tjek dit valgkort, her står hvor og hvornår du skal stemme
  • Hvis du ikke har mulighed for at møde op på valgdagen, kan du brevstemme fra frem til fredag den 14. november kl. 16.00
  • Alle stemmesteder har hjælpemidler, og du kan få hjælp når du skal stemme

Derfor skal du stemme

Dine valg er blandt andet med til at bestemme, hvem der skal vedtage lokalplaner, trafikinitiativer, kultur- og fritidsaktiviteter, velfærdstilbud og regionens sundhedsindsats. Når du stemmer, er det med til at styrke demokratiet lokalt og sikre, at dine synspunkter tæller

Sådan bliver du klar

  • Find valgkortet frem – hæng det på køleskabet eller tag et billede af det, så du har det klar.
  • Kig på valgkortet: Her står adressen på dit afstemningssted
  • Overvej om du brevstemmer – og tjek regler og tidsrum for at brevstemme
  • Mød op og sæt dit kryds – og opfordr gerne naboer, venner og familie til at gøre det samme!

Du kan finde flere information, se kandidater og meget mere på lemvig.dk/valg