Information om Ældrerådsvalget

Publiceret 24-10-2025

Er du fyldt 60 år, og har du bopæl i Lemvig Kommune - så kan du stemme til det kommende Ældrerådsvalg

Der holdes valg til Ældrerådet for Lemvig Kommune for perioden 2026-2029. 

Personer, der har fast bopæl i Lemvig Kommune og som fylder 60 år senest på valgdagen den 18. november 2025, har valgret og er valgbare ved valget til Ældrerådet.

Der vælges 9 medlemmer til Ældrerådet. Det tilstræbes, at fordelingen af medlemmer i det kommende ældreråd bliver:

  • Lemvig-området – dvs. Lemvig og øst: 3
  • Syd-området – dvs. Ramme, Bækmarksbro og Bøvling: 3
  • Vest-området – dvs. Harboøre, Klinkby og Thyborøn: 3

Der er opstillet 11 kandidater til Ældrerådsvalget.
Der er opstillet 3 kandidater fra Syd-området og 2 kandidater fra Vest-området.
Jfr. Vedtægternes § 3 er disse allerede valgt til Ældrerådet.


Der skal derfor kun vælges 4 medlemmer blandt de kandidater, som opstiller for
Lemvig-området. De 4 kandidater med flest stemmer er valgt.

Er du valgbar modtager du et valgkort i din postkasse i den nærmeste fremtid, her vil også være information kandidater samt hvordan du skal stemme. 

Se mere info om Ældrerådsvalget