Formålet med prisen er at sætte fokus på den arkitektoniske kvalitet i både nybyggeri, ombygninger og landskabsanlæg, og at fremhæve projekter, der bidrager positivt til by- og landskabsmiljøet i Lemvig Kommune.
- Med Arkitekturprisen ønsker vi at fremhæve de projekter, der ikke blot er funktionelle, men som også løfter vores fælles omgivelser æstetisk og kulturelt. Det er en måde at anerkende det gode håndværk og den arkitektoniske omtanke, som gør en forskel i hverdagen, udtaler Mariane Vistisen, leder af Plan og Projekt, Lemvig Kommune, og fortsætter: Derudover har vi i årets prisuddeling haft et særligt fokus på de bygherrer, der med kreativitet og æstetisk sans har formået nytænke vores fælles bygningsarv med nye anvendelsesmuligheder.”
Kategorier
Prisen kan tildeles inden for følgende kategorier:
Nye bygninger til alle typer anvendelse – fx boliger, erhverv, industri og offentlige formål
Omdannelser af og tilbygninger til eksisterende bygninger
Restaurering af bevaringsværdige bygninger
Andre anlæg – fx parker, pladser, grønne områder og gårdrum
Bedømmelsen foretages af et udvalg bestående af fagfolk og lokale repræsentanter.
To slags anerkendelser
Prisbelønningen kan gives på to måder – alt efter projektets arkitektur og kvalitet – til bygherren og dennes arkitekt i form af:
Arkitektur Prisen 2025(præmiering), i form af et diplom og en bronzetavle til at opsætte på byggeriet.
Rosende omtale, i form af et diplom
Årets præmieringer og rosende omtaler
Ved årets prisoverrækkelse blev der uddelt seks præmieringer og tre fik rosende omtale:
Præmieringer |
||
|
Projekt |
Bygherre |
Arkitekt |
|
Nyopført fritidsbolig: Pragtstjernevej 5 |
Lasse og Lisbeth |
Lars Bo PoulsenN+P |
|
Nyopført fritidsbolig: Violvej 88, Gjellerodde |
Ann og Rune Wiborg |
Lars Bo PoulsenN+P |
|
Nyopført enfamiliehus: |
Simon Halkjær Krogh, |
Vilsbøll og Poulsen |
|
Omdannelse og |
Hauskov Invest ApS |
Astrid Strandbygaard. |
|
Omdannelse og |
Helle Langer |
|
|
Byrum, Pladser, torve, |
Fonden Thyborøn |
SLA |
Rosende omtale |
||
|
Renovering: |
Gitte Bitsch |
|
|
Byrum, Pladser, torve, |
Områdefornyelse |
Vega Landskab, MAA |
|
Renovering |
Doris og Søren |
Kristine Løser, |
Prisoverrækkelsen fandt sted ved en reception i Byrådssalen, Lemvig Rådhus, hvor både ejere, arkitekter og forslagsstillere. Her blev også præsenteret en billedfremvisning med billeder af de nominerede projekter.
Arkitektfaglig dommer Lars Juel Thiis motiverede de præmierede og Udvalgsformand Steffen Damsgaard overrakte plaketter og diplomer.
Lemvig Kommune håber, at prisen vil inspirere flere til at tænke i kvalitet og æstetik, når der bygges nyt eller renoveres – til glæde for både nuværende og kommende generationer.
Bedømmelsesudvalget
Bedømmelsesudvalget er udpeget af Teknik- og Miljøudvalget og består af:
Lars Juel Thiis (arkitektfaglig dommer)
Steffen Damsgaard, Formand for Teknik- og Miljøudvalget
Bent Wolder, repræsentant for Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur
Jeppe Gadegaard (stand-in for Poul Jørn Poulsen, Vilsbøll og Poulsen), repræsentant fra lokalområdet med interesse for arkitektur og bygningsbevaring
Mariane Vistisen Lindskov, Leder af Plan & Projekt, Lemvig Kommune
