Flemming Splidsboel, ekspert i global sikkerhed, CEO Lars Naur, Jysk Energi og Erhvervshus Midtjylland vil komme med oplæg om beredskab under kriser – hvordan forbereder du dig.
Verden er præget af kriser og hastige forandringer, og det stiller nye krav til danske virksomheder. Hvordan ruster man sin virksomhed bedst i en tid med geopolitiske spændinger, øget usikkerhed og voksende digitale trusler?
Det er omdrejningspunktet for forårets erhvervskonference, hvor virksomheder inviteres til en dag med faglige oplæg, netværk og dialog om beredskab som en strategisk nødvendighed.
På konferencen sættes der fokus på de globale og nationale forandringer, der påvirker erhvervslivet – herunder de geopolitiske strømninger og den stigende risiko for cyberangreb. Deltagerne får indsigt i, hvilke udfordringer virksomheder allerede nu bør forholde sig til, og hvordan man kan styrke sin modstandskraft i en uforudsigelig verden.
Ud over de faglige indlæg byder konferencen som altid på gode muligheder for at netværke med andre virksomheder, relevante aktører og kommunen. Dagen rundes af med fælles middag, hvor dialogen kan fortsætte i uformelle rammer.
Erhvervskonferencen henvender sig til virksomheder, der ønsker viden, inspiration og konkrete perspektiver på, hvordan man står stærkt – også når rammevilkårene ændrer sig.
