Grundstørrelserne varierer mellem 944 m² og 1.200 m².

Grundene sælges til højestbydende med en minimumspris på 277.127 kr.
Grundprisen indeholder byggemodningsomkostninger, herunder byggemodningsbidrag til fjernvarmen og tilslutningsbidrag til kloak, el og vand. Køber skal selv stå for nedsivning af regnvand på egen grund. Køber skal udover grundprisen betale tilslutningsafgift til fjernvarme samt udgifterne til udfærdigelse og tinglysning af skøde.
Der er foretaget én jordbundsundersøgelse på hver grund. På grundene vil der blive lyst en 3-årige byggepligt samt et forbud mod videresalg i ubebygget stand.
For grundene gælder lokalplan 159.
Købstilbuddene skal være skriftlige og angive et fast beløb, jf. § 4 i bekendtgørelse af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Det er muligt at byde på flere grunde, der skal i så fald angives en prioritering.
Fristen for bud er tirsdag 12. maj 2026 kl. 10.00.
Tilbuddene sendes til Lemvig Kommune, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig mrk. ”købstilbud Drejøvej” eller via digital post på borger.dk med emnefeltet ”Att.: Gitte Graugaard købstilbud Drejøvej”. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted. Kommunen forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne tilbud i henhold til § 6 i bekendtgørelse om offentlige udbud ved salg af kommunale ejendomme.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Direktionssekretariatet, Gitte Graugaard, tlf. 9663 1212 eller mail gitte.graugaard@lemvig.dk
