Social- og sundhedshjælper

Muligheder som Social- og sundhedshjælperelev i Lemvig Kommune

  • I Lemvig Kommune vil du møde kompetente og engagerede vejledere
  • Som social- og sundhedshjælperelev vil du have oplæringsperioder i både plejeboliger og hjemmeplejen
  • Du bliver en del af et sundhedsfagligt arbejdsfællesskab, hvor der arbejdes med en professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i det nære sundhedsvæsen

Forventninger til dig som Social- og sundhedshjælperelev

  • At du er mødestabil
  • At du tager ansvar for egen læring
  • At du er ordentlig, ansvarlig og ærlig
  • Du taler og forstår dansk, så du kan følge med i undervisningen og deltage aktivt i oplæringen
  • Det er ikke et krav, at du har bil og kørekort, men det er en fordel

Fakta om ansættelse

  • I Lemvig Kommune søger vi Social- og sundhedshjælperelever. Se kommunens hjemmeside i forhold til stillingsopslag eller kontakt uddannelseskoordinator for nærmere information.
  • Du får løn under hele uddannelsen – både i oplæring og skole fra grundforløb 2. Kontakt FOA om uddannelsens aktuelle lønsatser eller se på overenskomsten for social- og Sundhedspersonale. Lønnen afhænger af din alder og erhvervserfaring.

Læs mere om uddannelsen her

  • Uddannelsen veksler mellem skole og oplæring. Skoleperioderne foregår på Social- og Sundhedsskolens afdeling i Holstebro. Du kan se en udførlig beskrivelse af uddannelsens adgangskrav, indhold og sammensætning på Social- og Sundhedsskolens hjemmeside 
  • Hvis du er over 25 år, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV) forud for en ansøgning, som beskriver, om du er berettiget til merit for dele af uddannelsesforløbet. Du kan bestille tid til en RKV på SOSU-skolen.

Uddannelseskoordinator

Uddannelseskoordinator Julie Skjelborg Ardal, e-mail Julie.Skjelborg.ardal@lemvig.dk tlf. nr. 96 63 19 41 / 22 23 98 54