Thorsminde og Thyborøn er to af Vestkystens uslebne diamanter - rå og naturlige, men med potentialet til at funkle. Den varierede og storslåede natur, en stærk og synlig fiskerikultur, autentiske bysamfund og en række topattraktioner trækker hvert år mange besøgende til, som kommer for at opleve den helt særlige stemning og lokale gæstfrihed.
Vision: Thorsminde og Thyborøn skal på landkortet som stærke og selvstændige feriesteder bygget på autentiske oplevelser. Området skal bidrage til at realisere Vestkystens vækstmål og vise nye veje til en bæredygtig turismeudvikling, der er i pagt med natur og lokalsamfund.