Oplysninger om Lemvig Kommunes behandling af dine data
Lemvig Kommune er ansvarlig for behandling af de personoplysninger, som vi modtager om dig.
Du kan kontakte os her:
Lemvig Kommune, Direktionssekretariatet, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig
Telefon: 9663 1212
E-mail: lemvig.kommune@lemvig.dk
Har du spørgsmål til dine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen, kan du kontakte kommunens Databeskyttelsesrådgiver på e-mail: dpo@lemvig.dk.
Lovgrundlag for behandlingen
Dine personoplysninger behandles efter Databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) og national lov på området. Hjemlen for at behandle personoplysningerne findes i Folketingsvalgloven §29, 30 og 31.
Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er i forbindelse med dit ønske om at deltage som valgstyrer/tilforordnet vælger ved det kommende valg samt orientering om hvervet og udbetaling af diæt i Lemvig Kommune.
Kategorier af personoplysninger
Lemvig Kommune behandler disse typer af oplysninger om dig:
- Cpr.nr., Navn, Adresse
Behandlingens varighed
Kommunen gør aktivt brug af oplysningerne til den kommende valghandling. Oplysningerne anvendes ikke til efterfølgende valghandlinger.
Kommunen sletter oplysningerne, når opbevaringspligten udløber og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.
Registrering og videregivelse
Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med kommunen.
Dine rettigheder
Du har følgende rettigheder i forhold til behandling af dine personoplysninger:
- Ret til at se dine oplysninger (indsigtsret)
- Ret til berigtigelse (rettelse af urigtige oplysninger)
- Ret til sletning (kun i særtilfælde)
- Ret til begrænsning af behandling
- Ret til indsigelse
- Ret til dataportabilitet (få dine data udleveret)
Du kan læse mere om dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk
Ønsker du at klage?
Du har ret til at klage til Datatilsynet over kommunens behandling af dine personoplysninger. På Datatilsynets hjemmeside kan du finde yderligere information herunder læse mere om Databeskyttelsesrådgiverens rolle.