
Lemvig Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Pilgårdvej 35. 7620 Lemvig.
Der søges om godkendelse af det eksisterende staldanlæg og godkendelse til at udvide staldanlægget med ny stald og at etablere en ny kornsilo. Projektet indebærer, at der etableres luftrensning på dele af det eksisterende staldanlæg og ny stald.
Projektet er beskrevet i en miljøkonsekvensrapport, som ses her.
Der er søgt godkendelse efter Husdyrbrugslovens § 16a og projektet er herved omfattet af en procedure for vurdering af projektets virkning på miljøet.
Projektet er nu i offentlig høring med høringsfrist den 5. marts 2021.
Enhver kan afgive høringssvar til sagen. Høringssvar afgives til Lemvig Kommune på teknik@lemvig.dk.
Ansøgningsmaterialet fremsendes efter ønske, henvendelse om materiale kan ske til Lemvig Kommune på teknik@lemvig.dk eller telefon 96 63 11 12.