Tilbuddet henvender sig til borgere, der har behov for ekstra støtte og vejledning med henblik på at forbedre job- og uddannelsesmulighederne gennem praktisk træning samt opkvalificering i et struktureret og støttende læringsmiljø.
Tilbuddet har til formål at udvikle deltagernes praktiske færdigheder og teoretiske viden inden for vedligeholdelse af udearealer, grønne områder, køkkenhave samt serviceopgaver inde og ude på bygninger. Målet er at forberede deltagerne til jobmuligheder inden for disse områder gennem en kombination af undervisning og praktisk træning.
Yderligere skal tilbuddet styrke deltagernes kompetencer inden for basale færdigheder, der er nødvendige på arbejdsmarkedet.
Den faste praktiske træning kan suppleres med øvrige aktiviteter på Kompetencecenter Lemvig, alt efter individuelle behov og hensyn.
Arbejdet med at udvikle deltagernes personlige og faglige kompetencer foregår i beskyttede rammer, hvor der tages hensyn til individuelle behov, arbejdes med at synliggøre kompetencer og støtte deltagerne i livsmestring samt gennem succesoplevelser styrke troen på egne muligheder.
Tilbuddet Vedligehold og serviceteam tilbyder støtte og vejledning i forhold til:
- Træning i basale færdigheder - F.eks. mødestabilitet, kommunikation og samarbejde m.v.
- Vedligehold af udearealer, grønne områder og køkkenhave
- Bygningsservice og vedligehold – F.eks. mindre reparations- og maleropgaver m.v.
- Rengørings- og oprydningsopgaver - F.eks. effektive rengøringsmetoder, anvendelse af rengøringsmidler og udstyr samt oprydning på værksteder m.v.
- Arbejdsmiljø og sikkerhed
- Fokus på aktiv jobsøgning – som en del af tilbuddet