Skolefritidsordninger (SFO)

Lemvig Kommunes skolefritidsordninger (SFO) er for børn i 0. til 4. klasse.

Mulige moduler i SFO

Her kan dit barn på skoledage benytte SFO fra den åbner til skoledagen begynder.

Her kan dit barn benytte SFO i hele åbningstiden og tilmeldes fællespasning på samledage og feriepasning i de tre sidste hele uger i juli.

Fra og med 3. klasse kan du vælge et seniormodul til dit barn.
Du skal kontakte lederen af SFO’en, hvis barnet skal flyttes på seniormodulet.

Et seniormodul betyder:

  • At der ikke vil være kontrol med, om dit barn kommer fra skole
  • Dit barn kan gå hjem, når det har lyst
  • At SFO'en ikke sørger for at sende dit barn til sport eller med bussen
  • At dit barn har uændrede muligheder for at benytte SFO'ens tilbud
  • At dit barn stadig kan komme om morgenen og på fuld tid på skolefridage
  • At dit barn stadig kan blive passet på samledage og i de tre sidste hele uger i juli.

Her kan dit barn tilmeldes feriepasning i skolens ferier. Dog ikke på lukke- og samledage i SFO samt de tre sidste hele uger i juli.  

Forældre med et barn i dagtilbud eller SFO har ret til pasning på alle hverdage; dog ikke på Grundlovsdag den 5. juni og juleaftensdag den 24. december.

Ud over weekender og helligdage kan den enkelte daginstitution eller skolefritidsordning godt have flere lukkedage; men der vil altid være et tilbud om alternativ pasning.

 Hovedparten af Lemvig Kommunes institutioner lukkes følgende dage:

  • Skolefridagene mellem jul og nytår
  • De tre skolefridage før påske
  • Fredag efter Kristi himmelfartsdag
  • De tre sidste hele uger i juli (oftest uge 28, 29, 30)

Der vil blive tilbudt anden pasningsmulighed til børn i både dagpleje, daginstitution og skolefritidsordning.

Den enkelte institution melder dette ud på Aula, hvor tilmeldingen også finder sted.