Har du brug for hjælp fra en voksen?
Hvis du har det svært eller er ked af det det meste af tiden, skal du ikke stå alene med det.
Eksempler på det kan være: Du er ked af det eller bange meget af tiden. De voksne derhjemme drikker for meget alkohol. Du, eller nogen du kender, bliver slået. Det kan også være andet, der gør, at du har det svært.
Faktisk er det de voksne omkring dig, der har ansvaret for, at du har det godt.
Føler du ikke, at du kan tale med dine forældre eller de andre voksne, du kender, hvis du har det svært?
I kommunen sidder der nogle voksne, som lytter til dig og gerne vil tale med dig om hvilken hjælp, du har brug for.
Her på Din Side kan du læse om, hvordan du får hjælp.
Du kan ringe til en børne- og ungerådgiver på tlf. 30 53 73 75 - Hvis de er optaget, kan du enten indtale en besked eller ringe til sekretariatet på tlf. nr. 96 63 13 28