Ejendomsbidrag

Ud over grundskyld er der en række andre faste bidrag, der følger med, når man ejer en bolig eller grund.

Det er for eksempel rottebekæmpelse, skorstensfejning og afhentning af dit affald (renovation). Samlet kaldes de udgifter for ejendomsbidrag.  

Ejendomsbidragsbilletten bliver sendt til dig i februar måned. Du skal betale én gang om året, nemlig pr. 10. marts. 

Lemvig Kommune opkræver skorstensfejning på vegne af skorstensfejeren.

Det er skorstesfejeren, der tilbagebetaler for meget betalt bidrag.

Har du spørgsmål, kan du kontakte skorstensfejeren, Teddy Jeppesen, på telefon 23 44 57 79. 

Det er affalsselskabet Nomi4S der står for affald i Lemvig Kommune. 

Hos Nomi4s kan du få svar på spørgsmål som:

  • Tømningsdage
  • Manglende tømning
  • Udskiftning af containere
  • Priser på affaldsbeholdere
  • Miljøgebyrer
  • Åbningstider på genbrugspladser

Du kan kontakte NOMI4S på borgerservice@nomi4s.dk (min side), via appen 'AffaldNomi4s' eller på telefon 96 10 62 40.

Nomi4s' hjemmeside

Rottebekæmpelse opkræves til dækning af omkostninger ved den kommunale rottebekæmpelse og pålægges samtlige bebyggede ejendomme i Lemvig Kommune - vi opkræver på baggrund af ejendommens areal, som det er oplyst i Bygnings- og boligregistret (BBR). 

Der opkræves en fast afgift på 47 kr. pr. ejendom. Derudover opkræves der 0,33 kr. pr. kvadratmeter areal for de første 250 kvadratmeter og 0,165 kr. for de resterende kvadratmeter. 

Lemvig Kommune opkræver bidrag for pumpe-, dige- og landvindingslagene. 

Har du spørgsmål kan du kontakte formanden for det enkelte lag. 

Kontaktoplysninger på pumpe-, dige- og landvindingslag

Hvis du er fritaget for digital post, vil vi sende ejendomsbidragsbilletten og indbetalingskortet til dig med posten. 

Indbetalingskortet kommer inden d. 1. marts.

Hvis du er tilmeldt Betalingsservice fortsætter betalingen bare og du vil ikke modtage et indbetalingskort. 

Hvis der er flere ejere af ejendommen, er der én ejer, der står som primær/hovedejer.

På ejendomsbidragsbilletten, der sendes til alle øvrige ejere, vil der stå KOPI med store bogstaver over siden.

Vær opmærksom på, at der kun bliver sendt et indbetalingskort med betalingsoplysninger til den ejer, der står som primær/hovedejer.

Fra skatteåret 2024 og fremadrettet vil det være den eller de personer, der står som ejer i Tinglysningen pr. 1. januar, der hæfter for ejendomsbidragene hele året.

En eventuel refusion af ejendomsbidragene kan eventuelt klares af den medvirkende advokat/ejendomsmægler. 

Betaling kan ske via Betalingsservice, netbank eller pengeinstitutter samt på Lemvig Kommunes hjemmeside under Betalingsoverblik i selvbetjening, hvor der kan betales med dankort og MobilePay. 
Her kan du også tilmelde fremtidige betalinger til Betalingsservice og MobilePay abonnement. 

Der opkræves op til 250 kr. i gebyr ved udsendelse af rykker. 
Manglende betaling af gebyr vil blive opkrævet sammen med næste rate ejendomsbidrag.
Manglende betaling vil medføre, at restancer sendes til inddrivelse gos Gældsstyrelsen.

Spørgsmål vedrørende betaling og gebyr  kan rettes til Borgerservice på 96631200.