Det kan sommetider være svært at vide præcist, hvordan affald skal håndteres på virksomheden. Her på siden finder du vejledninger og informationer om, hvordan du som virksomhed skal håndtere dit affald.
Affaldshåndtering for virksomheder
Regler omkring affald
Vejledninger til udvalgte brancher
Miljøfarligt flydende affald
Regulativ og gebyrer
Lemvig Kommune har udarbejdet et regulativ for erhvervsaffald, hvis formål er at sikre, at bortskaffelse af alt affald fra erhvervsvirksomheder samt offentlige og private institutioner i kommunen sker under en høj miljømæssig og hygiejnisk standard og med størst mulig ressourceudnyttelse til følge.
Regulativet gælder for virksomheder samt offentlige og private institutioner i kommunen og omfatter håndtering og bortskaffelse af fast og flydende affald af enhver art, bortset fra affald der specifikt er undtaget.
Virksomhederne i Lemvig Kommune har mulighed for at benytte de kommunale genbrugspladser og den kommunale indsamlingsordning for restaffald/dagrenovationslignende affald. Der opkræves gebyrer, der dækker kommunens udgifter til drift af den pågældende ordning.
Indsamlingsordninger for virksomheder
Virksomheder har nu mulighed for at tilmelde sig den kommunale indsamlingsordning tilsvarende de private husstande.
Alle affaldsproducerende virksomheder, skal fra 2023, sortere deres husholdningslignende affald, som vi kender det hjemme i privaten.
Små og mellemstore virksomheder som producer affald, der i art og mængde svarer til en privat husstand, har nu mulighed for at tilmelde sig en tømningsordning hos Nomi4s.
For mere information og priser vedr. ordningen, henvises til Nomi4s hjemmeside.
Forskriften skal følges af alle virksomheder som ikke er reguleret ved en branchebekendtgørelse eller miljøgodkendelse.
Forskriften omfatter ikke olieoplag, som er reguleret ved olietankbekendtgørelsen.