Bygge- og anlægsaffald skal sorteres og genanvendes i størst muligt omfang. Dette nedbringer mængden af affald, der skal deponeres eller forbrændes, og mindsker vores forbrug af nye ressourcer.
PCB-holdigt affald skal altid udsorteres fra andet affald på byggepladsen og håndteres særskilt. Det må IKKE genanvendes. Det skal som udgangspunkt destrueres, alternativt skal det deponeres.
Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes til kommunen, hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m2 af en bygning eller et anlæg, eller hvis arbejdet frembringer mere en 1 ton affald.
Vær opmærksom på, at der gælder særregler for byggearbejde, der vedrører bygninger, der er bygget eller renoveret i perioden 1950-1977 pga. anvendelsen af PCB i denne periode.
Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald foregår over Byg og Miljø, hvor der findes et anmeldelsesskema. Her skal borgere og virksomheder logge ind med MitID.
Anmeldelse skal ske senest 14 dage før arbejdet påbegyndes, og arbejdet må ikke påbegyndes, før anmeldelsen er godkendt. Vær opmærksom på, at nedrivning også kræver en nedrivningstilladelse.
Ansøgning om nedrivningstilladelse
Anmeldelse af midlertidig aktivitet
Bygherren er ansvarlig for, at bygge- og anlægsaffaldet afleveres til godkendte behandlingsanlæg.
Sortering af bygge- og anlægsaffald uden for byggepladsen må kun ske på virksomheder og anlæg, der er miljøgodkendt hertil. Genanvendeligt affald skal som hovedregel sorteres på byggepladsen, se nedenfor.
Bygge- og anlægsaffald til genanvendelse skal i henhold til affaldsbekendtgørelsen sorteres på stedet, og som minimum sorteres i følgende affaldstyper:
Bygherren skal ved sorteringen sikre, at alt andet end mørtel og eventuelt armeringsjern er frasorteret affaldet. Herunder at PCB-holdigt materiale, samt andet bygge- og anlægsaffald indeholdende miljøtoksiske stoffer, er identificeret og frasorteret.
Affaldsproducenten kan undlade sortering i fraktioner, hvis den samlede affaldsmængde fra byggeriet ikke overstiger 1 ton. Affaldsproducenten kan også lade usorteret bygge og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, sorterer på et sorteringsanlæg, som er registret i Affaldsregisteret.
Ovenstående affaldstyper (nr. 1-7), må uden tilladelse forberedes til genbrug til samme eller beslægtede formål, som affaldsmaterialerne har været brugt til hidtil, herunder til genbrug af mursten, tegl eller gipsplader i byggeri m.v. Uforurenet bygge- og anlægsaffald må uden tilladelse oplagres på nedrivningsstedet i op til 1 år.
Alternativt må materialerne genanvendes på en virksomhed eller et anlæg, der modtager affald til genanvendelse.
Affaldstyper (nr. 1-4) natursten, uglaseret tegl og betonmaterialer kan i henhold til restproduktbekendtgørelsen anvendes uden tilladelse, som erstatning for primære råstoffer til anlægsarbejder på følgende betingelser:
PCB er en gruppe kemiske forbindelser i materialer, som tidligere har haft stor udbredelse inden for byggeriet. Det indgik f.eks. i fugematerialer, slidstærk maling, lak, betonblandinger, fliseklæb og forskellige elektriske komponenter. PCB er meget mobilt og kan spores i bygningsdelene omkring de PCB-holdige materialer samt i boligens indeluft og i jorden.
PCB er et miljøfremmed stof, der ophobes i miljøet. Det har vist sig at være yderst miljø- og sundhedsskadeligt i et sådant omfang, at anvendelsen blev forbudt midt i 1970'erne. PCB måtte dog anvendes frem til 1980 til forsegling i termovinduer. PCB–holdigt affald skal derfor indsamles og destrueres, hvilket sker ved forbrænding ved høj temperatur.
PCB blev anvendt indenfor byggeindustrien i perioden ca. 1950–1977. Hvis du f.eks. skal skifte termoruder, fuger i bygninger eller fjerne maling fra denne periode, skal du være opmærksom på, om der er PCB i de anvendte materialer.
Der skal foretages screening for PCB ved renovering eller nedrivning af bygninger og anlæg eller dele deraf:
hvis bygningen eller anlægget er opført eller renoveret i perioden 1950 til 1977 og hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m2 af en bygning eller et anlæg, eller hvis arbejdet frembringer mere end 1 ton affald.
Udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 - 1977.
Hvis man i screeningen finder frem til, at der er fuger, termovinduer eller andre bygningsdele fra perioden ca. 1950-1977, eller er der tvivl om oprindelsen, skal der foretages en kortlægning for PCB. Kortlægningen skal indsendes til Lemvig Kommunes, Natur- og Miljøafdeling som bilag til anmeldelsen af bygge- og anlægsaffald i Byg og Miljø.
Kortlægningen skal som et minimum indeholde følgende oplysninger:
Screeningsskema for PCB - Byg og Miljø, og foretages samtidigt med anmeldelsen af Bygge- og Anlægsaffald. Kortlægningsrapporten skal ligeledes indsættes som bilag i anmeldelsen af Bygge- og anlægsaffald.
Ved håndtering og bortskaffelse skelnes mellem mængden af PCB i affaldet og affaldets art:
Fugemateriale, rammer fra termovinduer, murværk eller andet affald med mere end 50 mg/kg PCB er farligt affald, skal anmeldes via Byg og Miljø til Lemvig Kommunes, Natur- og Miljøafdeling der anviser korrekt bortskaffelse.
Murværk og andet ikke forbrændingsegnet affald med indhold på 0,1 mg/kg - 50 mg/kg PCB anvises til specialbehandling. Kontakt Lemvig Kommunes, Natur- og Miljøafdeling der anviser korrekt bortskaffelse.
Forbrændingsegnet affald med indhold på 0,1 mg/kg - 50 mg/kg PCB skal bortskaffes til forbrænding på godkendt anlæg. Forbrændsegnet affald - skal anmeldes via Byg og Miljø, til Lemvig Kommunes, Natur- og Miljøafdeling der anviser til forbrænding på Måbjergværket. Anlægget er godkendt af Miljøstyrelsen til at afbrænde PCB i koncentrationer under 50 mg PCB/kg.
Elektrisk udstyr med kondensatorer f.eks. belysningsarmaturer med lysstofrør, ventilatorer, motorer og pumper samt højspændingsinstallationer, herunder transformatorer, kondensatorer eller strømgennemføringer, kan indeholde PCB, hvis det er fra perioden 1950-1986. Det skal derfor håndteres som PCB-holdigt affald.
Der kan findes PCB i lysstofarmaturer i bygninger fra især før 1986, hvor PCB blev forbudt. PCB sidder i kondensatorer bag lysstofrørene. Skifter man dem, inden de lækker, er man af med problemet. Siver der en olielignede væske ud af lysstofarmaturet, bør man kontakte en elektriker, som kan fjerne den.
Det skal understreges, at PCB kun er ét ud af mange problematiske stoffer, der kan forurene bygge- og anlægsaffald.
Der skal altid foretages en gennemgang af en bygning (miljøkortlægning) med henblik på at afdække, hvad bygningen indeholder (f.eks. PCB, asbest, klorparaffiner, og bly m.v.), inden den rives ned eller renoveres. Dette gælder uanset, hvornår bygningen er opført, vedligeholdt eller renoveret, jf. straks nedenfor.
For at kommunen kan klassificere affaldet, og for at bygherren og/eller affaldsproducenten kan overholde lovgivningen om anmeldelse, sortering og håndtering, er det en forudsætning, at der er viden om, hvilke stoffer og materialer, der findes hvor i den bygning, der skal rives ned eller renoveres. Der skal derfor altid foretages en gennemgang af en bygning med henblik på identifikation og udsortering af stoffer og materialer, der ikke er egnet til materialenyttiggørelse, inden den rives ned eller renoveres. Pligten til altid at gennemgå bygningen med henblik på at få viden om stoffer og materialer kan med andre ord udledes indirekte af reglerne om anmeldelse, sortering og efterfølgende håndtering.
Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde
Den viden, der fremskaffes ved gennemgangen af bygningen, er en forudsætning for at kunne overholde alle disse regler. For bygninger opført i PCB-perioden er pligten til at gennemgå bygningen foreskrevet direkte i affaldsbekendtgørelsen, jf. afsnit 2.3 i Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af bygge- og anlægsaffald.
Vejledning om håndtering af bygge- og anlægsaffald
Gennemgangen af bygningen skal altid foretages, inden bygningen eller anlægget rives ned. Dette skyldes, at det i praksis ofte vil være umuligt at frasortere forurenende stoffer, når først en bygning eller et anlæg er revet ned og affaldet sammenblandet. Derudover bør prøvetagning etages inden nedrivning, fordi en sammenblanding vil medføre fortynding.
For at dette kan lade sig gøre, skal man altså altid foretage en miljøkortlægning af bygningsmassen, også selvom bygningen ikke er opført eller renoveret imellem 1950 og 1977.
Det er en kompliceret sag, at udføre en miljøkortlægning, der ofte kræver ekspertviden. Lemvig Kommune anbefaler derfor altid, at man kontakter en miljørådgiver med erfaring indenfor emnet.