Grundvand og vandindvinding

På de underliggende sider kan du læse om vandforsyningsplanlægning, grundvandsbeskyttelse, vandindvindingstilladelser til markvanding og andet erhverv.

Det kræver målrettet planlægning og en aktiv indsats at sikre, at de kommende generationer også kan nyde godt af det rene og naturlige vand fra den danske undergrund.

Rent grundvand er ikke en selvfølge, så derfor kræves der tilladelse til at indvinde grundvand, og der laves vandforsyningsplaner, indsatsplaner og beskyttelse at områder omkring vandsværksboringer (BNBO), så grundvandet også i fremtiden kan benyttes -og være beskyttet. 

Det kræver tilladelse fra Kommunen at indvinde vand til markvanding. Tilladelsen gives tidsbegrænset for en periode på maksimalt 15 år.

Hvis du ikke længere ønsker at bruge en markvandingsboring til markvanding, skal den enten sløjfes af en autoriseret brøndborer, eller du skal søge om en alternativ anvendelse. Dette gælder også, hvis boringen ønskes brugt til havevanding.

Hvis du ønsker at etablere en ny boring til markvanding, eller at forlænge en tilladelse, som er ved at udløbe, skal du indsende en ansøgning til kommunen.

Hvis du ønsker at få fornyet tilladelsen, skal ansøgningen vedlægges kort over området der vandes, samt dokumentation for at boringen lever op til lovens krav. 

 

Hvis du ønsker at lave en ny boring,  skal du være opmærksomt på de afstandskrav, der er gældende. Når du har besluttet dig for et borested, skal dette godkendes af kommunen. Du kan herefter søge om en foreløbig tilladelse, der typisk gælder 1 år.

Afstandskrav til mulige forureningskilder

Din ansøgning om foreløbig indvindingstilladelse vurderes ud fra om indvindingen kan påvirke grundvandsressourcen, vandløb eller naturområder. Viser beregninger, at der kan gives tilladelse, uden at omgivelserne påvirkes væsentligt, gives en foreløbig indvindingstilladelse og du kan nu kontakte brøndboreren. Når boringen er lavet, skal du sende et nyt skema om ansøgning om endelig indvindingstilladelse sammen med en kopi af borerapporten og resultatet af prøvepumpning. Herefter vil du modtage en endelig indvindingstilladelse til vanding m.v., forudsat kommunen kan godkende forholdene og boringen er indrettet efter forskrifterne. Tilladelsen gælder maksimalt 15 år. Herefter skal du søge om en fornyelse af tilladelsen på det skema, der gælder for fornyelser af tilladelser.

Bryder en indvindingsboring sammen, kan der udføres en erstatningsboring inden for 5 meter fra den oprindelige boring.

Etablering af en erstatningsboring skal altid anmeldes til kommunen, før den udføres. Ønskes boringen længere væk skal der gives en ny tilladelse.

Ydelsen kan med tiden falde, så en gammel boring giver mindre og mindre vand. Kan boringen ikke udbedres eller renses af en brøndborer, og ønskes der en ny boring, skal der søges om tilladelse.

Alt vand fra vandværkerne i Lemvig Kommune er grundvand, som pumpes op af jorden. Det er vigtigt at vi passer godt på det og sørger for, at der ikke kommer sundhedsskadelige stoffer ned til grundvandet.

Indsatsplaner

I Lemvig Kommune er der 10 vandværker. Ifølge Lov om vandforsyning skal kommunen udarbejde indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse for hvert af de indsatsområder, der er udpeget i regionplanen. Indsatsplanerne skal sikre, at det grundvand, som vandværkerne indvinder, beskyttes mod forurening. Planerne indeholder derfor en beskrivelse af hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre, at der også i fremtiden kan indvindes rent og godt drikkevand. Det er Lemvig Kommunes målsætning at sikre, at godt drikkevand nu og i fremtiden skal kunne pumpes til forbrugerne uden brug af udvidet vandbehandling.

Der er indtil videre udarbejdet indsatsplaner for vandværkerne i indsatsområdet ved Klosterhede Plantage.

Indsatsplan

BNBO (Borings Nært Beskyttelses Område) og andre arealbeskyttelser ved boringen

Omkring alle drikkevandsboringer udpeges der forskellige områder, hvor der er restriktioner på arealanvendelsen. De første 10 meter fra en boring er udlagt som fredningsbælte eller fysisk sikringszone. Området kan være indhegnet. Der hverken må anvendes pesticider, dyrkes, gødskes, anbringes eller bruges stoffer på en måde, der kan udsætte boringen for forurening inden for zonen.

Inden for 25 meter der ikke må anvendes pesticider eller gødning og der må ikke foretages dyrkning til erhvervsmæssige og offentlige formål. Arealet anvendes ofte til brak eller vedvarende græs. Arealer inden for BNB  

BNBO udpeges ved alle vandværksboringer men størrelsen afhænger af geologien og indvindingen. BNBO skal risikovurderes for at vurdere behovet for yderligere indsats for at reducere risikoen for forurening med pesticider fra erhvervsmæssig anvendelse. I Lemvig kommune er  25 BNBO og  3 områder, hvor der erndnu ikke er udpeget BNBO blevet risikovurderet. I 7 af områderne er det vurderet at der ikke er behov for yderlige restriktioner, fordi områder fx. ligger i skov eller boligområder uden erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. I de øvrige områder er der lavet aftaler med landmænd og virksomheder om at der ikke anvendes pesticider. De fleste af disse aftaler er færdigbehandlet i skattenævnene og aftalerne er tinglyst. Aftaler ved 5 boringer afventer forsat en afgørelse fra skatteankenævnet som forventes i slutnignen af 2025.

 

Indvinding af grundvand eller overfladevand til procesvand kræver tilladelse.

Ønskes en ny indvinding, søges tilladelsen ved at udfylde ansøgningsblanketten om foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand/overfladevand. Ansøgningsskemaet er generelt og dækker markvanding, dambrug og industriformål. De informationer, som er specielt beregnet til markvanding, kan naturligvis udelades.

Før kommunen kan behandle en ansøgning, skal borestedet godkendes. Ved godkendelsen sikres at afstandskrav til forureningskilder kan overholdes. 

Skema til afstandskravene

Kommunen ønsker at sikre sig, at en udstedt tilladelse reelt kan bruges. Derfor skal der også redegøres for, hvordan det brugte vand afledes fra stedet. For at kunne vurdere bortledning af vandet, skal kommunen have oplysninger om den udledte vandmængde og om udledningens stofsammensætning, udtrykt i koncentration og mængde samt økotoksikologiske data eller kvalitetskriterier for eventuel udledte forurenende stoffer.

Grundvandssænkning

Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder er behov for grundvandssænkning, skal dette anmeldes til kommunen. Større grundvandssænkninger kræver tilladelser. Der skal laves en VVM screening ved alle grundvandssænknings tilladelser.

Ved ansøgning skal der tages stilling til, hvor det oppumpede vand udledes. Ved udledning til vandløb og søer må vandet ikke indeholde jern, eller andre forurenende stoffer. Hvis der er vandløb, søer, moser, enge eller andre våde naturtyper inden for 150 meter skal vandet udledes så påvirkningen af naturtyperne er mindst mulig. Det sikres fx ved at nedsive vandet mellem pumpested og naturarealerne.

Ansøgning om grundvandssænkning

Ansøgning om VVM

Hvis du vil have en ny boring til vandindvinding til markvanding, anbefales det at du først læser beskrivelsen under punktet markvanding.

Når du søger om fornyelse af vandindvindingstilladelsen eller har behov for en korttidstilladelse, som supplement til din normale vandings tilladelse i tørre perioder, så kan du søge på to måder, men det er samme skemaer til begge måder.

Ansøgningsskema til indvinding af grundvand
Boringsgennemgangsformular til fornyelse/ændring af indvindingstilladelse

Send ansøgningen med post, e-mail eller aflever den på kommunen:

Ved fornyelser skal du indsende ansøgningsskema, kort over vandede arealer og brøndboreren skal godkende boringen og indsende det underskrevne skema til kommunen.

Søger du om en korttidstilladelse til forøgede mængder indsendes ansøgningsskema og kort over vandede arealer.

Send ansøgningen digital ansøgning:

Ønsker du at lave en ny boring eller indvinde grundvand eller overfladevand, kan du sende en ansøgning via Byg og Miljøportalen. Du skal logge ind med NemID.

Du skal i Byg og Miljø søge adressen på første side og starte dit projekt via "Start dit projekt her"-knappen, som vises under adressefeltet. 
Log ind med MitID og gem dit projekt.

Du skal i dit projekt udfylde de felter, der er relevante, men minimum disse:

  1. "Kontaktoplysninger på ejer".
  2. "Begrundelse for vandmængde" - her skal du vedhæfte kommunens ansøgningsskema, når du har udfyldt det. Du skal ikke udfylde felterne på Byg og Miljø.
  3. "Indtegn anlæg og supplerende info" - her skal du vedhæfte kortbilag.
  4. "Yderligere dokumentation" - her skal du vedhæfte en boringsgodkendelse fra en sagkyndig.
     

Obs. For alle andre punkter gælder at:

  • Feltet ”Jeg mener ikke, at dette dokumentationskrav er relevant for denne ansøgning”
  • Feltet ”Klar til indsendelse”

SKAL vinges af, inden det er muligt at indsende ansøgningen.


Når felterne i Byg og Miljø er udfyldt og de nødvendige dokumenter er vedhæftet, indsender du ansøgningen ved at klikke på ”Indsend” knappen.

Du skal sende din ansøgning og have en tilladelse, inden du må indvinde vand fra en ny boring. Har du en boring, skal du ansøge om indvindingstilladelse, inden din eksisterende tilladelse udløber.