Hjælpemiddelcenter Nordvest - Kvikservice

Hjælpemiddelcenter Nordvest I/S har siden 2018 varetaget opgaverne omkring hjælpemidler for de tre kommuner, Holstebro, Struer og Lemvig.

Hjælpemiddelcenter Nordvest

I vores Kvikservice kan der håndteres mindre hjælpemidler såsom rollatorer, badebænke, toiletforhøjere, kørestole m.m. Før du ankommer, så læs venligst nedenstående:

Aflevering af hjælpemidler

Har du hjælpemidler, der er udleveret fra Hjælpemiddelcenter Nordvest, som du eller dine pårørende ikke har behov for mere, er du meget velkommen til selv at aflevere disse både med og uden forudgående aftale.

Udlevering af hjælpemidler

Har du mulighed for selv at afhente mindre hjælpemidler, kan dette ske efter aftale med ergoterapeuterne i Lemvig Kommune.

Du har ansvaret for at returnere hjælpemidler efter endt brug. Du eller dine pårørende kan uden forudgående aftale aflevere hjælpemidler på Hjælpemiddelcenter Nordvest, Fabersvej 110, 7500 Holstebro. Udenfor arbejdstid kan hjælpemidler stilles i det sorte skur overfor indgangen.

For aflevering af hjælpemidler som ikke kan fragtes i en almindelig bil, skal du kontakte Visitation og Hjælpemidler, som bestiller en tekniker til at hente hjælpemidlerne.

Sagsbehandlende terapeuter i Visitation og Hjælpemidler træffes alle hverdage kl. 8 - 9 og 13 - 13.30 på tlf. 96 63 11 74.

Hjælpemidler udlånt af hospitalet, skal afleveres retur til hospitalet. Se hjemmesiden Gødstrup Hjælpemiddelafsnittet.

Er hjælpemidlet i stykker skal du kontakte de sagsbehandlende terapeuter i Visitation og Hjælpemidler på tlf. 9663 1174 hverdage kl. 8 - 9 og 13 - 13.30.

Straksreparation / udskiftning af mindre hjælpemidler

Ved behov for reparation eller udskiftning af et mindre hjælpemiddel til et tilsvarende produkt, kan du møde op på Hjælpemiddelcenter Nordvest på hverdage kl. 9-14 uden først at skulle kontakte de sagsbehandlende terapeuter i Visitation og Hjælpemidler.

Det kan eksempelvis dreje sig om en badebænk, rollator, toiletspand eller kørestolspude.

Såfremt hjælpemidlet er på lager, vil du ofte kunne få ombyttet hjælpemidlet med det samme.

Såfremt et tilsvarende hjælpemiddel ikke er på lager, bliver du bedt om at kontakte Visitation og Hjælpemidler.

Vedligehold og drift

Hvis du har lånt et hjælpemiddel, skal du selv sørge for rengøring, almindeligt vedligehold og drift af hjælpemidlet, herunder:

Holde hjælpemidlets hjul fri for hår og lignende.
Stramning af diverse skruer.
Pumpe og lappe dæk på kørestol, el-kørestol og el-scooter.

Du skal selv betale udgifterne til den første årlige udskiftning af dæk og slanger på kørestol, el-kørestol og el-scooter. En cykelsmed vil normalt kunne foretage disse reparationer. Har du behov for mere end en årlig udskiftning, kan Kommunen mod forevisning af kvittering, betale de følgende inden for samme år.

Du er selv ansvarlig for at få dit hjælpemiddel fragtet hjem, hvis det går i stykker, når du er ude at køre. Hos flere autohjælpsfirmaer kan du købe et abonnement på en transportordning. En lifttaxa kan også transportere dit køretøj for dig.

Hvis dit hjælpemiddel bliver stjålet

Bliver dit hjælpemiddel stjålet, skal du undersøge, om dit forsikringsselskab dækker skaden, og kontakte de sagsbehandlende terapeuter i Visitation og Hjælpemidler hurtigst muligt.

  • Høreapparater og batterier til disse
  • Hjælpemidler udleveret fra sygehuset (region)
  • Kropsbårne personlige hjælpemidler
  • Diabetes, stomi og inkontinens produkter
  • Sygepleje artikler og engangshjælpemidler
  • Nødkald

Kontakt sekretariatet i Visitation og Hjælpemidler i Lemvig Kommune om eventuel tilbagelevering af disse.

Sekretariatet træffes mandag - torsdag på tlf. 9663 1184 kl. 9-12.

Kontakt

Hjælpemiddelcenter Nordvest

Åbent alle hverdage fra 9-14

Fabersvej 110
Indgang "Borgere"
7500 Holstebro

Kontakt

Visitation og Hjælpemidler