Hvis du har svært ved at klare hverdagen i hjemmet ved egen hjælp, kan du søge hjælp. Når du søger hjælp i Lemvig Kommune, vil du som udgangspunkt blive tilbudt et rehabiliterende forløb. Her kan du gennem træning, vejledning og afprøvning af hjælpemidler få afklaret, hvad du selv kan udføre, hvad du kan trænes til at udføre igen, og hvad du eventuelt har behov for støtte til. Du kan læse mere på borger.dk.
Hjemmehjælp
Visitation
Vil du søge om hjælp til mad, personlig pleje eller praktiske opgaver i dit hjem skal du kontakte visitationen.
Visitationen har åben på hverdage og har telefontid fra kl. 8.00 til kl. 9.00 og fra kl. 13.00 til kl.13.30 og kan kontaktes på telefon nr. 96 63 15 78
Frit valg af leverandører
Bliver du bevilget hjemmehjælp, skal du vælge, om du ønsker hjælpen leveret af Lemvig Kommunes hjemmepleje, eller et af de private firmaer, som Lemvig Kommune har godkendt.
Tilbud om mad og madudbringning
Du kan få mad leveret til dit hjem fra Lemvig Centralkøkken eller Det Danske Madhus, hvis du ikke kan klare at lave mad selv. Du kan søge om hjælp til mad, ved at kontakte visitationen.
Du er også velkommen på et af Lemvig Kommunes dagcentre, hvor du kan spise din mad.
Menuplan fra Lemvig Centralkøkken.
Informationsfolder fra Lemvig Centralkøkken.
Rapport for fødevarekontrol hos Lemvig Centralkøkken
Informationsfolder fra Det Danske Madhus.
Hvis du har brug for at vide mere om kost og sammensætning, kan du læse vores folder "Lidt men godt" om kost til vægtøgning.
Nødkald og elektronisk dørlås
Vil du søge om et nødkald, skal du kontakte Visitationen, som vil træffe afgørelse om, du er berettiget til nødkald. Hvis du bevilges et varigt nødkald, opsættes en elektronisk dørlås på din hoveddør.
Læse mere om det elektroniske dørsystem.
Låner du et midlertidigt nødkald, opsættes der ikke elektronisk dørlås og hjemmeplejen skal derfor have udleveret en nøgle til hoveddøren.
Kvalitetsstandarder
Feriegæst i Lemvig Kommune
Hvis du er bosiddende i en anden kommune og berettiget til hjemmehjælp der, kan du få hjemmehjælp i de perioder, hvor du opholder dig i Lemvig Kommune, fx i forbindelse med et sommerhusophold.
Det er Lemvig Kommune, der beslutter, hvilken hjælp du konkret kan få med udgangspunkt i Lemvig Kommunes serviceniveau.
Du skal kontakte din bopælskommune, hvis du ønsker hjemmehjælp i en begrænset periode.
Hjælpen skal bestilles senest 2 uger før din ankomst.
Der kan være behov for, at Lemvig Kommune skal have mulighed for at se pladsforholdene på ferieadressen for at vurdere, om det er muligt at levere den ønskede hjælp.
Ved behov for hjælpemidler for at kunne overholde arbejdsmiljøloven, skal man være opmærksom på, at disse kun leveres/afhentes på hverdage i lejeperioden. Er der behov for hjælpemidler, kan hjemmehjælpen kun leveres i den periode hjælpemidlerne er på ferieadressen.
Bestilling af hjemmehjælp til feriegæster (skal udfyldes af hjemkommunen).
Informationsmøde om ældrereformen - præsentation
Visitationsmodel og forløbsbeskrivelse i henhold til Ældreloven
Visitationsmodellen på Ældreområdet 2025 beskriver det politisk vedtagne serviceniveau, med udgangspunkt i Ældreloven og giver dig et overblik over, hvad du kan forvente af Lemvig Kommunes pleje- og omsorgsforløb. Du kan finde visitationsmodellen og en beskrivelse af Lemvig Kommunes pleje- og omsorgsforløb herunder:
Visitationsmodel for Ældreområdet 2025 i henhold til Ældreloven.
Beskrivelse af pleje- og omsorgsforløb i henhold til Ældreloven 2025.