Grundlovsceremoni for dansk statsborgerskab
Hvis du vil have dansk statsborgerskab, er det en betingelse, at du deltager i en grundlovsceremoni, hvor formålet er at højtideligholde og markere erhvervelsen af det danske statsborgerskab.
Datoen for grundlovsceremoni 2026 i Lemvig Kommune er endnu ukendt, siden opdateres når datoen er fastlagt.
Om ceremonien
Det er vigtigt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet senest 10 hverdage før grundlovsceremonien har modtaget ansøgerens erklæring på tro og love om eventuelle strafbare forhold. Ansøgeren kan ikke deltage i ceremonien, hvis ministeriet ikke har modtaget erklæringen rettidigt.
En repræsentant fra kommunen overrækker statsborgerretsbeviset i forbindelse med grundlovsceremonien.
Derudover skal du give hånd til en repræsentant fra Kommunalbestyrelsen.
Tilmelding
Du melder dig til ved at ringe til Dorte Gantriis på tlf. 96 63 12 04
- Navn
- Fødselsdato
- Adresse
- Antal gæster du ønsker at have med
Legitimation og blanket
Til ceremonien skal du medbringe en af følgende former for gyldig billedlegitimation:
- Opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort som er udstedt af en offentlig myndighed i Danmark
- Pas, identitetskort eller kørekort som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz
- Pas som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land, end de i punkt 1 og 2 nævnte lande, og som har en opholdssticker isat.
Hvis du ikke har en af ovenstående former for gyldig legitimation, skal du ansøge Udlændinge- og Integrationsministeriet om tilladelse til at benytte en anden form for legitimation ved ceremonien.
Du kan læse mere om Grundlovsceremonien på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.