Repatriering – at vende hjem

Overvejer du repatriering - hjemvenden til dit oprindelige land?

Er du flygtning, familiesammenført med en flygtning eller en udlænding, og går du med tanker om, at vende permanent tilbage til dit hjemland/tidligere opholdsland kan du henvende dig til kommunens integrationskonsulent for vejledning.

Beslutter du dig for at ansøge om repatriering skal du ansøge hos Dansk Flygtningehjælp. Du kan læse mere på atvendehjem.dk

Hvis du får godkendt din ansøgning om repatriering, kan du søge om økonomisk hjælp i Borgerservice, hvis du ikke selv har midler hertil. 

Den økonomiske støtte kan for eksempel være til:

  • Hjælp til etablering i hjemlandet
  • Rejseudgifter
  • Transport af personlige ejendele
  • Erhvervsudstyr
  • Sygesikring
  • Medicin, medicinsk udstyr og hjælpemidler
  • Månedlig ydelse

Hvis du er omfattet af fortrydelsesret og fortryder, skal du betale din etableringsstøtte tilbage. Dansk Flygtningehjælp kan oplyse dig om, du er omfattet af fortrydelsesret.