Fysisk Hjernetræning
Kom og prøv fysisk hjernetræning med terapeuter fra Træningsafdelingen – prøv aktiviteter, der synliggør udfordringer efter stroke og giver indblik i genoptræningen.
BLODTRYK
Kender du dit blodtryk? Hundrede og noget over et eller andet? Få målt dit aktuelle blodtryk hos en af vores sygeplejersker og få samtidig en forklaring på, hvad det betyder. Er det for højt, kan du få råd og vejledning til at komme videre.
FOREDRAG kl. 16.15-16.45 - Kom og hør Søren Vrist fortælle om "Livet efter en stroke"
Vi får besøg af bådebygger Søren Vrist, der fortæller om, hvordan det er at få en blodprop i hjernen og finde tilbage til livet og livskvalitet igen. Ledende terapeut Susanne Vøldike fra S14-neurorehabilitering, vil lede samtalen.
OBS Markedspladsen holder pause medens Søren Vrist fortæller.
Kvit tobak og nikotin nu
Er det nu du skal kvitte snus, røg og tobak? Mød en af Lemvig Kommunes stop-konsulenter og få råd om et stop-forløb, der passer dig. Vi har mange forskellige tilbud - også noget der passer til dig.
Få pulsen ned med Mindfulness
Prøv en afstressende stund i vores mindfulness-rum.
- Kl. 10.00-11.30 vil der hver halve time være guidet mindfulness.
- Kl. 16.00-17.30 vil der hver halve time være guidet mindfulness.
Varighed ca. 20 minutter.
Få dit eget mini sundhedstjek
Vi måler bla. dit kondital, din kropssammensætning og dit blodtryk.
Her får du et fingerpeg om, hvordan det står til med din krop. Vores forebyggelseskonsulenter er efterfølgende klar med fif og rådgivning.
Besøg S14, Neurocenter Lemvig - Hammel Neurocenter (kl. 10.00-12.00)
Hør om indlæggelsesforløb og følger såsom:
- Synkeproblemer
- Taleproblemer
- Kognitive udfordringer
Hjerneskadekoordinator
Mød Lemvig Kommunes hjerneskadekoordinator og hør hvordan der arbejdes med at skabe en tryg hverdag for den strokeramte borger og samtidig sikre sammenhæng i behandling og genoptræning.
Pårørende
Når sygdom rammer - rammes hele familien. Mød Lemvig Kommunes pårørendekoordinator og hør om de tilbud, der er for pårørende til: en syg partner, et sygt barn, en syg forælder, en syg søskende eller en anden. Man skal ikke stå alene...
FAKTA OM STROKE
Stroke er en fælles betegnelse for blødning og blodprop i hjernen. Hvert år bliver ca. 12.000 danskere indlagt med et stroke. Det svarer til ca. 33 personer om dagen.
På Strokedagen i Lemvig Sundhedshus får du mulighed for at lære symptomerne på et stroke at kende og hvor vigtigt det er, at reagere hurtigt. Du får samtidig kendskab til risikofaktorer og hvordan man kan forebygge og mindsker risikoen for stroke. Stroke rammer hele familien
Er du eller nogen du kender ramt af stroke? På Strokedagen får du indblik i genoptrænings- og støttemuligheder - også hvilke tilbud der er til pårørende.
Sted
Lemvig Sundhedshus
Sundhedscaféen
Indgang Syd - Vænget 12
7620 Lemvig
