Kronisk sygdom er en stor udfordring både for den enkelte og for den nærmeste familie. Ikke alene skal man lære at håndtere sygdommen, men man skal også lære at leve med forandringer i hverdagen og de følelsesmæssige påvirkninger, som sygdommen ofte fører med sig.
Kronisk sygdom
Hvad er formålet med forløbet?
Med fokus på dine ressourcer og muligheder er formålet at give dig inspiration og redskaber til at mestre hverdagen med kronisk sygdom.
Hvordan er forløbet tilrettelagt?
Forløbet tager udgangspunkt i både erfaring og viden. I samspil mellem oplæg fra fagfolk og fra erfarne patienter vil du have mulighed for at arbejde med emner som eksempelvis:
- Et liv med en kronisk sygdom. Accept og mestring af ændrede livsvilkår.
- Håndtering af smerter, træthed, søvnløshed m.m.
- Stress, hukommelse og koncentration.
- Kost og motion.
- Den følelsesmæssige påvirkning.
- Pårørende.
- Tilknytning til arbejdsmarkedet. Tips og ideer i.f.t. jobafklaring, praktik og flexjob.
- Netværksdannelse
- Patientrettigheder.
Der vil være tavleundervisning, dialog og socialt samvær med mulighed for at tale med andre i samme situation.
Hvad indeholder forløbet?
2 timers undervisning 1 gang ugentlig i 14 uger.
Hver gang vil der blive undervist i et relevant emne, efterfulgt af en halv times bevægelse i træningssalen.
Hvem kan deltage?
Forløbet henvender sig til alle over 18 år med en kronisk sygdom, der ønsker at lære at tackle livet med denne.
Hvad koster det?
Det er gratis at deltage i Lærings- og mestringsforløbet.
Har du en kronisk sygdom?
I folderen finder du svar på gængse spørgsmål om Sundhedsfremme og Forebyggelses forløb til dig med kronisk sygdom.
Information og tilmelding
Ønsker du at tilmelde dig et forløb, eller få mere info?
Sundhedskonsulent,
Anne Sjørvad Johnsen
Tlf. 96 63 11 75
sundhedstilbud@lemvig.dk