Den 5. april 2025 er det 150 år siden at digteren Thøger Larsen blev født. Han boede i Lemvig det meste af sit liv og er en helt særlig del af egnens historie og kulturarv. Han har blandt andet skrevet to af Danmarks mest kendte og elskede sommersange; Danmark nu blunder den lyse nat og Du danske sommer, jeg elsker dig.
I hele 2025 skal vi fejre Thøger Larsen, der har haft en stor betydning for Lemvigegnen gennem sit litterære arbejde, sit kulturelle engagement og sin evne til at formidle byens identitet og historie gennem sine værker.
Alle inviteres til at bidrage til fejringen med Thøger Larsen arrangementer i 2025. Arrangementer kommer i nedenstående kalender ved at udfylde denne skabelon og sende den til velfaerd@lemvig.dk.
Her kan du downloade Thøger Larsen logoet og bruge det i markedsføringen af dit arrangement.
Hvis du ønsker at søge Thøger Larsen puljen om tilskud til et Thøger Larsen arrangement, skal du sende en kort ansøgning til Lars Borst Hansen på lars.borst.hansen@lemvig.dk, hvor du beskriver arrangementet og hvilket beløb du søger. Ansøgningen vil derefter blive behandlet i Thøger Larsen gruppen, hvorefter du får svar.
Krav:
- Arrangementet skal relatere sig til Thøger Larsen
- Arrangementet skal være synligt på denne hjemmeside
- Der kan søges op til 10.000 kr.
Venlig hilsen ”Thøger Larsen gruppen”
Kristoffer Garne, Bo Haahr Larsen, Lars Mathiesen, Søren Christensen, Lars Ebbensgaard, Dorte Svendsen, Lisbeth Filtenborg og Lars Borst Hansen.
Arrangementer
- 1