Ejendomsskat

Ejer du et hus, en lejlighed eller en grund?

Så vil du fra 1. januar 2024 ikke længere skulle betale grundskyld til kommunen. Skattestyrelsen har overtaget opgaven med at beregne og opkræve din grundskyld.

Det betyder, at du fremover kan se din grundskyld på din forskuds- og årsopgørelse, samme sted som du ser din ejendomsværdiskat. Du får altså ikke længere en ejendomsskattebillet fra Kommunen. Hvis du har spørgsmål til din grundskyld, er det derfor fremover Skatteforvaltningen, du kan få hjælp hos.

Du kan ringe til SKAT på 72 22 18 18. 

Du vil fortsat modtage en ejendomsbidragsbillet fra kommunen med de faste bidrag der følger med, når man ejer en bolig eller en grund.

Læs mere om Ejendomsbidrag

Du kan læse mere om de nye boligskatteregler på vurderingsportalen.dk 

Danske boligejere har betalt grundskyld for årene 2021, 2022 og 2023 på et midlertidigt grundlag. Det er fordi, 2020-vurderingen for ejerboliger endnu ikke var klar, da grundskylden for 2021, 2022 og 2023 blev beregnet.

Vurderingsmyndigheden sender fra april 2024 løbende de nye 2020-vurderinger til boligejerne.
For dig som boligejer betyder det, at din grundskyld bliver genberegnet af kommunen.

Når grundskylden er genberegnet, sender vi en ny ejendomsskattebillet for hvert af skatteårene 2021-2023.

Du kan derfor enten få penge tilbage, eller skulle efterbetale et beløb.

Hvis du skal efterbetale et beløb

Hvis du skal efterbetale et beløb, er der tilføjet en 3. rate nederst på din ejendomsskattebillet - hvis du er tilmeldt indefrysningsordningen vil 3. rate stå som 0,00 kr. 

Hvis du skal have penge tilbage

Hvis du skal have penge tilbage, vil det fremgå på Ejendomsskattebilletten cirka midt på siden, hvor der vil stå 'udbetales til NEM konto".