Med baggrund i den politiske aftale om indsatser for digital inklusion fra juni 2023 og Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2022-25 har Digitaliseringsstyrelsen i 2024 indført læse- og skriveadgang i Digital Post-løsningen.
Læse- og skriveadgang er et tilbud til borgere, der har behov for hjælp til Digital Post fra familiemedlemmer, nære relationer og lignende.
Med læse- og skriveadgang kan en borger give en anden person adgang til at læse, skrive og sende Digital Post på sine vegne.
Kommunikationen foregår i borgerens Digital Post, og dermed understøtter læse- og skriveadgang en transparent anvendelse af Digital Post, der sikrer borgeren indsigt i sin egen sag.
Lemvig Kommune behandler personoplysninger om dig, når du anvender skriveadgang på vegne af en anden.
Lemvig Kommune er dataansvarlig for oplysningerne, hvilket blandt andet betyder, at vi efter databeskyttelsesforordningen er forpligtede til at give dig en række informationer. Du skal ikke foretage dig noget på baggrund af informationerne, men nedenfor kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger.