Formidling er at tage folk ved hånden

At forstå og formidle ideen bag et maleri, et billede eller et foto er central for Pernille Rom Bruun, museumsinspektør ved Museet for Religiøs Kunst. Hun er uddannet til at fortælle om og forklare et visuelt værk og har gjort det i mange sammenhænge, inden hun kom til Lemvig.

– Formidling af kunst, uanset hvilken, er at tage folk ved hånden og skabe uformel kontakt mellem beskueren og billedet. At få billedets egen fortælling frem og give beskueren en bred, intensiv oplevelse, forklarer Pernille Rom Bruun og peger rundt på malerier i den permanente udstilling og fotografier ved indgangen til den seneste udstilling, ”Vestkyst”.

Detaljer fortæller

– Ved første øjekast er det let at overse mange små, men vigtige detaljer i et foto eller maleri. Når du ser nøjere efter, opdager du meget mere, og får du så kunstneres egen idé med værket, åbenbarer der sig en stor fortælling, og værket folder sig ud, fortsætter hun.

Hun understreger, at det er vigtigt at formidle kunst ”i øjenhøjde”. Derfor tilrettelægger hun rundvisninger, foredrag og formidling tilpasset det publikum, hun står overfor. Børn, unge, ældre, mænd, kvinder og folk med kunstinteresse og viden. Målgrupper er forskellige, og formidling skal tilrettelægges derefter.

Opgaver i Lemvig

Pernille Rom Bruun landede i Lemvig i maj til et job som barselsvikar for museumsdirektør Christine Løventoft, som hun afløser frem til juni 2024.

Hun har det kunstfaglige ansvar på museet og står for tre udstillinger i 2023, ”Far Vest – Vestjylland i Kunsten” og ”Vestkyst” af fotograf Henrik Saxgren i vinter og sommerudstillingen i 2024, som hun endnu ikke kan sige så meget om endnu.

– Det er mange opgaver og meget at se til. Kontakter til kunstnere, møder med bestyrelsen, planlægning, opsætning og udformning af udstillinger.

Sammen med administrerende museumsleder Lone Løhde Rye arbejder hun med de mange frivillige ved museet og arrangerer udflugter, foredrag for besøgende.

Uddannelse

Pernille Rom Bruun er 42 år, født, vokset op og uddannet i Aarhus, hvor hun har boet en stor del af sit liv.

Hun læste kunsthistorie og tog en bachelor på Aarhus Universitet efterfulgt af en kandidat i Moderne kunst- og kulturformidling ved Københavns Universitet.

– Jeg ønsker at beskæftige mig med kunst i bred forstand og især forstå visuel kultur, der omgiver os. Det har hele tiden trukket i mig. Jeg har lyst til at forstå billeder og den bagvedliggende intention. Ja, i film, i foto, i reklamer og malerier, fortæller hun og fortsætter:

 – Jeg har stor interesse for billeder og for at formidle kunst med kobling til den tid, vi lever i og den konstante kulturelle forandring, vi oplever. Her gav kunsthistorie en ballast og med ønsket om bredere forståelse for vores billedkultur, kom kulturformidling ind.  

Job før Lemvig

Hun kom til Lemvig fra en stilling som udstillingsinspektør i Cisternerne og Møstings Hus i Frederiksbergmuseerne, hvor hun arrangerede flere udstillinger. Inden da var hun museumsinspektør på Vejle Kunstmuseum i godt seks år, hvor hendes opgaver blandt andet var udstillinger, fundraising og samarbejder med kommunen.

Hun har også været projektleder ved Copenhagen Fotofestival med fokus på, hvordan opleves fotografier inde og ude i byens rum som på gavle og i metroen, og været kuratorassistent på Kunsthallen Gl. Strand.

Fra storbyen til Lemvig

Med stillingen på Museet for Religiøs Kunst flyttede hun med familien, sin mand og sin treårige søn, fra København til Lemvig. Selv om hun kun har boet i Lemvig i et halvt år, er hun fuld af lovord om sin tid i Vestjylland.

– Jeg har fået en meget stor velkomst, både på museet og her i byen. Det har været fantastisk at komme til en mindre by og møde den form for åbenhed og interesse. Lemvig kan noget andet end de store byer. Her kommer vi hinanden ved, og der er stor respekt for fællesskabet, fortæller hun og noterer markante forskelle og kendetegn.

– Det slog mig i løbet af kort tid, at her er der rigtig seje og hårdføre typer. Realiteterne er tættere på. Tanken er, at hvis man ikke selv gør noget, er der ikke andre der gør det. Det skaber en meget aktiv kultur.

– Det oplever jeg omkring museet. Der er en stor fællesskabskultur i form af en meget aktiv støtteforening. Det samme oplever jeg omkring Bovbjerg Fyr, Toldboden og De Frivilliges Hus. Der er stor respekt om at værne om det lokale.

Hun noterer også, at hun møder virkelige venlige mennesker. Når de nye har talt sig varme, ja, så åbner de lokale sig op.

Fritid

– Lemvig er et godt sted for børnefamilier. Her er vi meget tæt på landskabet og bjergtagende naturoplevelser, og det sætter vi pris på. Det gør vores venner også. De kommer, fordi de finder hele egnen spændende at komme til, siger hun.  

Med fuldtidsjob og en lille søn er der begrænset med fritid, men en løbetur og skønlitteratur er der tid til.

– Her har vi en anden ro og indgår i nye fællesskaber. Og vi ser faktisk mere til flere af vores venner, end da vi boede i Aarhus og København. Når de kommer, bliver de jo i flere dage, siger hun med at varmt smil.