Har du en ejendom beliggende i et område uden mulighed for tilslutning til offentlig kloak, betragter vi din ejendom som beliggende i "det åbne land".
Ligger din ejendom i det åbne land, leder du formentlig dit spildevand til en bundfældningstank (septiktank eller trixtank). Efter bundfældningstanken ledes dit spildevand som oftest til separat renseløsning, f.eks. nedsivningsanlæg, sivebrønd, minirenseanlæg eller til markdræn.
Du kan se, hvilken renseløsning vi har registreret på din ejendom i BBR ved at klikke her.
Hvis du har fået påbud om forbedret spildevandsrensning, eller hvis du bygger nyt hus, skal du have et nyt spildevandsanlæg. Du skal i samarbejde med en autoriseret kloakmester vælge en spildevandsløsning, som der skal søges om og gives tilladelse til ved Lemvig Kommune. Klik her for at tjekke om den kloakmester, du har valgt er autoriseret.
Er du i tvivl om, hvilken renseløsning vi har registreret på din ejendom, eller om din ejendom vil få et påbud, er du velkommen til at kontakte Teknik og Miljø.
Du kan finde links til at ansøge i Byg og Miljø her:
- Ansøg om beplantet filteranlæg ved at klikke her
- Ansøg om minirenseanlæg ved at klikke her
- Ansøg om nedsivningsanlæg ved at klikke her
- Ansøg om samletank ved at klikke her