Her kan du finde informationer om følgende:
Følgende midlertidige aktiviteter skal skriftligt anmeldes til Lemvig kommune mindst 14 dage før gennemførelse:
- Brug af asfaltanlæg
- Anlæg for behandling af forurenet jord
- Spildevands- eller slambehandlingsanlæg ◦herunder kalkstabiliseringsanlæg
- Nedknusningsanlæg for bygge- og anlægsmaterialer
- Støv- eller støjfrembringende nedrivningsaktiviteter
- Bygningsfacadebehandling eller by og anlægsarbejder
- Ophugning af skibe
- Overfladebehandling af fritstående stålkonstruktioner eller andre større fritstående konstruktioner.
Du skal anmelde hvor, hvornår og hvor længe aktiviteterne skal foregå.
Derudover skal du beskrive hvad du vil gøre for at undgå at genere omgivelserne og for at undgå eller afværge evt. forurening.
Natur og Miljøafdelingen kan fastsætte vilkår eller nedlægge forbud over for de nævnte aktiviteter.
Lemvig Kommunes Natur og Miljøafdeling er tilsynsmyndighed for stort set alle virksomheder i kommunen.
Formålet med tilsynene er at sikre at miljølovgivningen overholdes, men vi indgår også i dialog med virksomhederne om at forbygge og reducere de miljøpåvirkninger, som driften giver anledning til.
Det afhænger af en risikovurdering hvor ofte den enkelte virksomhed får miljøtilsyn. Miljøtilsynsbekendtgørelsen med tilhørende vejledning til Miljøtilsynsbekendtgørelsen angiver hvilke faktorer som skal inddrages i risikovurderingen. Den enkelte virksomhed kan til enhver tid få oplyst sin egen ”risikoscore”, og scoren vil blive revurderet i forbindelse med hvert enkelt tilsyn.
Læs Miljøtilsynsbekendtgørelse her.
Læs vejledning til miljøtilsynsbekendtgørelsen her.
Risikoscoren (som er et tal mellem 1 og 5) samt virksomhedens størrelse og type er afgørende for hvor ofte der kommer miljøtilsyn. De største virksomheder vil få tilsyn hvert år.
Overtrædelser af miljøreglerne reguleres med indskærpelser og påbud. Hvis der findes særligt grove eller gentagne overtrædelser, eller hvis virksomheden ikke er indstillet på at efterkomme påbud eller indskærpelser vil der blive foretaget politianmeldelse.
Listevirksomheder
For at sikre at virksomheder ikke medfører gener for omkringboende eller påvirker det omgivende miljø negativt, skal virksomheder i en række forskellige brancher, godkendes af kommunen inden etablering eller ændringer i produktionen kan gennemføres.
Det kan anbefales, at der anvendes rådgivere til udarbejdelse af ansøgningsmaterialet.
Mindre og mellemstore virksomheder
Mindre forurenende virksomheder er ikke omfattet af de samme regler. De modtager miljøtilsyn, og hvis der konstateres miljøproblemer vil virksomheden få påbud om at løse dem.
Hvilke virksomhedstyper det drejer sig om fremgår af bilag 1 i Miljøministeriets bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.
Autoværksteder
Inden du etablerer eller ændrer et autoværksted skal du anmelde det skriftligt til Natur og Miljøafdelingen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om værkstedets størrelse, aktivitet og om der vil forekomme miljøbelastning i form af spildevand, støj, luftafkast fra udsugningsanlæg, udendørs oplag mm.
Kravene til anmeldelse og opstart af et autoværksted er nærmere beskrevet i autoværkstedsbekendtgørelsen. Se linket i boksen til højre.
Der kan ikke etableres autoværksteder alle steder i kommunen, idet der skal være en vis afstand til områder, som er udlagt til bolig, rekreative områder mm. Natur og Miljøafdelingen er gerne behjælpelig, hvis der er spørgsmål vedrørende placering eller opstart af værkstedsaktiviteter.
Anden virksomhed
For virksomheder der ikke er omfattet af ovennævnte, er der ikke fastsat bestemte regler vedrørende etablering og drift. Dette kan eksempelvis være bagerier, virksomheder med køleanlæg, mindre maskin- og træværksteder, maskinstationer m.m. Disse virksomheder reguleres efter behov med påbud efter Miljøbeskyttelsesloven.
Generelt
Vi opfordrer til, at der forinden etablering, udvidelse eller ændring rettes en kontakt til Natur og Miljøafdelingen med henblik på en afklaring om der er andre regler, der eventuelt træder i kraft, såsom VVM (Vurdering af virkninger på miljøet), regler om spildevandsudledning og lignende.
Hvis der fra virksomheden afledes processpildevand til offentlig kloak, skal der forinden ansøges om og meddeles tilladelse til tilslutning af spildevandet til offentlig kloak. Tilladelsen vil blive meddelt på baggrund af nogle vilkår. For nogle virksomheder opkræves der særbidrag.
Find ansøgning om tilslutning af spildevand ved at klikke her.
Virksomheders afledning af spildevand
Udledning af industrispildevand i kloakerede områder
Tilslutning af industrispildevand til offentlig kloak kræver en tilslutningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28. Tilslutningstilladelsen meddeles af Lemvig Kommune. Ansøgning skal sendes til Teknik & Miljø. Du kan finde ansøgning om tilslutning af spildevand ved at klikke her.
Læs Miljøbeskyttelseslovens § 28 her.
Nedenfor kan du læse om hvilke vilkår, der gælder for tilslutning af spildevand til offentlig kloak:
Spildevand
Spildevand kan opdeles i processpildevand, sanitært spildevand og regnvandsafstrømning. Processpildevand kommer fra virksomhedens produktion, mens sanitært spildevand kommer fra køkken, toilet og bad. Regnvandsafstrømning kommer fra tage, pladser og veje.
Tilslutning af spildevand til kloakken reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, som du kan læse her.
Virksomheder med udledning af processpildevand skal have en tilslutningstilladelse fra kommunen.
Tilslutningstilladelsen gives til virksomheden eller evt. grundejeren, der er ansvarlig for, at vilkårene i tilladelsen overholdes. Vilkårene i tilladelsen fastsætter på hvilke betingelser, spildevandet kan ledes til kloakken. Vilkårene vil altid bygge på en konkret vurdering af den enkelt virksomheds spildevandsforhold.
Det er virksomhedens ansvar at søge om tilslutningstilladelse hos kommunen. En byggetilladelse giver ikke automatisk en tilslutningstilladelse og det omvendte gælder heller ikke. Evt. øvrige tilladelser søges separat hos de respektive myndigheder (bygge- og/eller beredskabsmyndigheder (brand), Arbejdstilsyn m.v.).
Hvornår skal der søges om en tilslutningstilladelse
I følgende situationer skal virksomheden kontakte kommunen:
- Nyetablering af virksomhed
- Udvidelse af eller ændringer i produktionen, der medfører øget mængde eller ændring i sammensætning af virksomhedens spildevand. Det kan f.eks. være installering af nye anlæg, nye proceslinjer, udvidelse af holdskift eller ændrede råstoffer
- Hvis virksomheden har processpildevand, men ingen tilslutningstilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven.
Ved nye afledninger skal tilslutningstilladelsen være givet, inden spildevandet ledes til kloaksystemet. Derfor er det en god idé allerede i forbindelse med projektering eller overvejelser om ændringer at kontakte kommunen.
VVM er en redegørelse for, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø.
Større virksomheder og anlæg må ikke etableres, før Kommunen har vedtaget retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets udformning og placering.
Retningslinjerne bliver vedtaget i et kommuneplantillæg med en tilhørende redegørelse for anlæggets forventede virkninger på miljøet (en VVM-redegørelse).
Under forløbet får borgerne mulighed for at kommentere projektet ad flere omgange.
Andre typer af projekter bliver kun vurderet, hvorefter myndigheden beslutter, om der skal laves en VVM redegørelse eller ej.