Cykling er en transportform, som vælges af mange i Lemvig Kommune. Cyklen bruges både til daglige ture mellem f.eks. hjem og skole eller arbejde, men i høj grad også til rekreative ture, både blandt lokale og turister.
Cykling er både sundt og miljøvenligt, hvilket er en af grundene til at Lemvig Kommune gerne vil fremme cykeltrafikken. Det kræver dog en aktiv indsats at sikre gode fysiske forhold, således at cyklen vælges som et alternativ til bilen. I dag er utryghed ved at færdes på cykel i trafikken ofte en af grundene til at cyklen vælges fra, f.eks. når forældre kører deres børn i bil i stedet for at lade dem cykle.
For at videreudvikle den overordnede vision har Lemvig Kommune udarbejdet en revision af cykelstiplanen 2011, kaldet cykelstiplanen 2022, som skal være med til at sikre et sammenhængende og sikkert cyklestinet.
Afsluttende høring
Teknik- og Miljøudvalget har, på sit møde d. 13. marts 2023, besluttet, at sende Lemvig Kommunes cykelstiplan 2022 til afsluttede høring, inden endelig godkendelse ved kommunalbestyrelsen.
Vi vil gerne have jeres forslag og bemærkninger til cykelstiplanen 2022 og foreslået cykelstiprojekter 2023-2026, senest mandag d. 22. maj 2023.
Alle forslag skal sendes til følgende mailadresse, Teknik@lemvig.dk
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Jakob Brokholm Mortensen på telefon 24485172.
Se cykelstiplanen 2022 ved at klikke her.