Muligheder som elev i Lemvig Kommune
Er du interesseret i at arbejde med børn i dagtilbud, så er her muligheden for, at du kan få en erhvervsuddannelse med udfordringer, personlig udvikling og mulighed for at arbejde med børns leg, udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Lemvig kommunes strategi for børn og unge har følgende indsatsområder som du vil skulle arbejde med: Børn og unges læring og trivsel, pædagogiske læringsmiljøer, lokalt samarbejde, kommunale fællesskaber, samt bæredygtig fremtid.
Forventninger til dig som elev
- At du er mødestabil
- At du tager ansvar for egen læring
- At du tager initiativ
- At du er ordentlig, ansvarlig og ærlig
Fakta om ansættelse
I Lemvig Kommune slår vi stillinger op i oktober med ansættelse fra januar.
Løn under hele uddannelsen. Kontakt FOA om uddannelsens aktuelle lønsatser. Lønnen afhænger af din alder og erhvervserfaring.
Læs mere om uddannelsen her
Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Skoleperioderne foregår på Social- og Sundhedsskolens afdeling i Holstebro. Du kan se en udførlig beskrivelse af uddannelsens indhold og sammensætning på SOSU-skolens hjemmeside.