Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet – en fælles sag. Læs mere om hegn og et godt naboskab her.
Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud, men hvis man ikke kan blive enig med sin nabo, skal man bruge reglerne i hegnsloven. Læs om reglerne i Hegnsloven ved at klikke her.
Der kan dog være undtagelser. I lokalplaner, tinglyste deklarationer og politivedtægter, kan der være begrænsninger, som man skal overholde – også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo.
Hvad er et hegn?
Hegn opdeles i "Fælleshegn", "Eget hegn" og "Indre hegn".
Fælleshegn - der står i skellet mellem to grunde
Eget hegn - der står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter
Indre hegn er et hegn, som enten ikke følger skellinjen, eller som står mere end 1,75 meter fra skellet
De to første typer hegn hører under hegnsloven. For det indre hegn gælder der ingen lovregler.
Et hegn kan have mange udformninger. Det kan f.eks. være en hæk, et plankeværk, raftehegn, trådhegn eller en mur.
I første omgang bør naboer prøve at lave en aftale eller et forlig om det hegn, de er uenige om. Hvis det ikke er muligt, kan man bestille et hegnsyn.
Udfyld og udskriv skema til brug for anmodning om hegnsyn her.
Et hegnsyn koster 1897kr. (indeksreguleres hvert år) og det vil som regel være den person, der taber sagen, som skal betale for hegnsynet, med mindre der indgås forlig. Ved forlig deles omkostningerne mellem parterne.
Træer
Træer hører ikke under hegnsloven. Man skal som udgangspunkt holde sit træ inde på egen grund, og man er forpligtet til at beskære alle grene, der overskrider skellinjen, hvis naboen beder om det.
Gør man ikke det, kan naboen kun gå til domstolene med krav om fjernelse af grene, der overskrider skellinjen. Hegnsynet har ingen myndighed på det område.
Du kan læse mere om klipning af hegn og hæk mod fortov og vej her.