Svære ord, der er gode at kende

Hvis du skal til møde med en børne- og ungerådgiver i kommunen, kan der være nogle ord, som du ikke kender så godt. Dem får du i en samlet liste herunder.

 

Kommunen
Danmark er delt op i 98 områder, man kalder kommuner. I hver kommune er der medarbejdere, der arbejder med, at tingene fungerer. Medarbejdere fra kommunen står blandt andet for skoler, veje og affald, men også for at hjælpe børn og unge, der ikke har det godt.

Ifølge loven skal de voksne, der arbejder i Børne & Familierådgivningen, undersøge det, hvis nogen er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. De skal finde ud af, om barnet eller den unge har brug for hjælp, og de skal hjælpe, hvis der er brug for det.

Børne- og ungerådgiver
De mennesker i kommunen, der arbejder med at hjælpe børn og/eller familier, der ikke har det godt, hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere.

Bisidder
Når du er til møde med kommunen, har du altid ret til at have en ”bisidder” med. En bisidder er en person, der kan hjælpe og støtte dig til møderne. En bisidder skal være over 15 år, og det er dig, der bestemmer, om du vil have en bisidder, og også hvem det skal være. Det kan være fx en lærer eller et familiemedlem. Du kan også få en professionel bisidder, fx gennem BørneTelefonen.

En sag
Man kan ”have en sag” i kommunen. Det er det, man kalder det, når børne- og ungerådgiveren fra kommunen følger med i, hvordan et barn eller en ung har det. Det, som rådgiveren finder ud af, og som de skriver ned, kalder man også for ”en sag”. Det vil sige papirer eller filer på en computer med notater om, hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder eller beslutninger, der er blevet taget. Sådan en sag kan også kaldes en journal.

Rettighed
Som barn og ung har du rettigheder, hvis du har en sag i kommunen. Du har fx ret til at blive spurgt, hvad du selv synes. Det er også en rettighed at have en bisidder med til møderne. Nogle rettigheder er afhængige af din alder, f.eks. hvornår du har ret til at se din egen sag. Det kalder man retten til aktindsigt.

Inddragelse
At blive inddraget betyder, at du skal spørges – og at din mening skal tælle med. Hvis en børne- og ungerådgiver skal finde ud af, hvordan du har det, skal han eller hun altså tale med dig, og lytte til det, der bliver fortalt. Det kaldes også, at barnet eller den unge har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at man som barn eller ung altid selv kan bestemme, men at der altid skal lyttes til én.

Underretning
En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan du har det. Det kan fx være en lærer, der har lavet underretningen, men det kan også være et familiemedlem eller en nabo. I Danmark har alle voksne pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt.

Hvis Lemvig Kommune modtager en underretning om dig, vil børne- og ungerådgiveren arrangere en samtale med dig.

Parter
Parterne i en sag er næsten altid barnet eller den unge og de voksne, der har forældremyndigheden.

Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse
Hvis en børne- og ungerådgiver skal undersøge, hvordan du har det, foregår det i flere trin. Det starter med en screening, hvor børne- og ungerådgiveren ser på de informationer, som findes i sagen, og måske taler med dig og dine forældre. Her prøver børne- og ungerådgiveren at finde ud af, om der er noget, der skal undersøges nærmere. Hvis der er det, laver børne- og ungerådgiveren en afdækning. Så holder børne- og ungerådgiveren måske et netværksmøde med dig, dine forældre og nogle af de andre voksne, der kender dig. Børne- og ungerådgiveren taler også mere med dig alene.

Hvis der er brug for at lave en mere grundig undersøgelse for at finde ud af, hvilken hjælp du og dine forældre skal have, kaldes det en børnefaglig undersøgelse.

Netværksmøde
På et netværksmøde mødes børne- og ungerådgiveren med dig og nogle af de voksne, der kender dig. Det er fx familiemedlemmer, lærere fra skolen eller studiet og pædagoger fra fritids- eller ungdomsklubben. Husk at du altid må have en bisidder med til møder med kommunen.

Børne- og ungerådgiveren vil tale med dig om, hvem der skal deltage på netværksmødet, og hvad der skal tales om.

Indsats
Indsatser er et fælles ord for den hjælp, en kommune kan beslutte at give til dig eller din familie. En indsats kan fx være timer med en psykolog eller en kontaktperson. Det kommer an på, hvordan børne- og ungerådgiveren vurderer at du og din familie bedst hjælpes.

Afgørelse
Nogle af de beslutninger, som børne- og ungerådgiveren tager om, hvordan du skal hjælpes, kaldes for “afgørelser”. Det er fx en “afgørelse”, hvis du skal have en kontaktperson. Dine forældre kan altid klage over afgørelser. Afhængig af din alder, er der også afgørelser, du kan klage over. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, om noget er en afgørelse.

Barnets plan/ungeplan
Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, lægger I sammen en plan med tydelige mål for, hvad der skal blive bedre – og hvordan det skal ske. Du har ret til at fortælle, hvad du synes, du har brug for.

Opfølgning på indsats
Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, skal børne- og ungerådgiveren flere gange tjekke, hvordan det går med dig og den plan, I sammen har lagt. Måske betyder det, at I ændrer planen, for at den virker bedre. Her skal børne- og ungerådgiveren lytte til dine ønsker og behov.