Det kræver tilladelse fra Kommunen at indvinde vand til markvanding. Tilladelsen gives tidsbegrænset for en periode på maksimalt 15 år.
Hvis du ikke længere ønsker at bruge en markvandingsboring til markvanding, skal den enten sløjfes af en autoriseret brøndborer, eller du skal søge om en alternativ anvendelse. Dette gælder også, hvis boringen ønskes brugt til havevanding.
Hvis du ønsker at etablere en ny boring til markvanding, eller at forlænge en tilladelse, som er ved at udløbe, skal du indsende en ansøgning til kommunen.
Hvis du ønsker at få fornyet tilladelsen, skal ansøgningen vedlægges kort over området der vandes, samt dokumentation for at boringen lever op til lovens krav. Se mere på siden om indvindingstilladelser ved at klikke her.
Hvis du ønsker at lave en ny boring, skal du være opmærksomt på de afstandskrav, der er gældende. Når du har besluttet dig for et borested, skal dette godkendes af kommunen. Du kan herefter søge om en foreløbig tilladelse, der typisk gælder 1 år.
Afstandskrav til mulige forureningskilder, skel mm kan hentes ved at klikke her.
Din ansøgning om foreløbig indvindingstilladelse vurderes ud fra kriterier om indvindingen kan påvirke grundvandsressourcen, vandløb eller naturområder. Viser beregninger at der kan gives tilladelse uden at omgivelserne påvirkes væsentligt gives en foreløbig indvindingstilladelse og du kan nu kontakte brøndboreren. Når boringen er lavet, skal du sende et nyt skema om ansøgning om endelig indvindingstilladelse sammen med en kopi af borerapporten og resultatet af prøvepumpning. Herefter vil du modtage en endelig indvindingstilladelse til vanding m.v., forudsat kommunen kan godkende forholdene og boringen er indrettet efter forskrifterne. Tilladelsen gælder maksimalt 15 år. Herefter skal du søge om en fornyelse af tilladelsen på det skema, der gælder for fornyelser af tilladelser.
Bryder en indvindingsboring sammen kan der udføres en erstatningsboring inden for 5 meter fra den oprindelige boring.
Etablering af en erstatningsboring skal altid anmeldes til kommunen før den udføres. Ønskes boringen længere væk skal der gives en ny tilladelse.
Ydelsen kan med tiden falde, så en gammel boring giver mindre og mindre vand. Kan boringen ikke udbedres eller renses af en brøndborer, og ønskes der en ny boring, skal der søges om tilladelse.