Vandløbsvedligeholdelsen er nu ved at gå i gang. Vejledende tidsplaner kan ses i linkene i højre side af billedet. Tidsplanerne kan forskubbes afhængig af f. eks. vejret eller uforudsete hændelser, men entreprenørerne bestræber sig på at følge dem.
Erfaringerne fra tidligere år er forsøgt indarbejdet, så vidt det har været praktisk muligt.
Bredejerne bedes være opmærksom på, at der ikke er forhindringer for mandskab og materiel.
Det kan f.eks. være strømførende tråde, som er meget generende for folk, som går i vand , og kan være i vejen for oplægning af grøde og afslåning af kantbevoksning. Træbevoksning på bredden kan betyde, at mejekurvsarbejdet ikke bliver udført. Fiskeredskaber kan blive beskadiget eller beskadige materiel.
Opgravet/afskåret materiale, som er lagt op på bredden langs vandløbene skal modtages og udjævnes på marken af bredejerne. Materiale optaget på særlige grødeoptagningspladser fjernes af entreprenør.
Vandstande i vandløb
Vandstandende i Fald å, Flynder å og Fåremølle å kan følges løbende via linket ”Vandstande i vandløb” herunder.
Vandstande er vist som højde over havniveau ved Lund Bro, Holmgårdvej og Remmerstrandvej.