
Erfaringsmæssigt stiger antallet af rotteanmeldelser i efteråret, men man kan gøre meget for at undgå at få rotter.
Hønsehold og fuglefodring er nogle af de største kilder til føde for rotterne ved private boliger, men også nedfaldsfrugt og hundelorte spiser rotter med største fornøjelse.
Man bør derfor fjerne alt spiseligt fra sin have, så der ikke er føde at komme efter for rotterne og samtidigt sørge for, at der ikke er skjulesteder for rotterne.
I de kommende måneder vil ejendomme med produktion af fødevarer til mennesker og dyr få besøg af kommunens rottebekæmper, som vil gennemgå ejendommene for rotter. Vedkommende vil også vejlede om, hvordan man kan forebygge rotteforekomst.
HUSK at man som borger er forpligtet til straks at anmelde det til kommunen, hvis man registrerer rotter.
Man kan anmelde rotter på Lemvig Kommunes hjemmeside på her.
Hvis man har spørgsmål, kan man kontakte miljøsagsbehandler Lone Have på mail: lone.have@lemvig.dk eller på telefon 9663 1158.