Der er seks kommunale folkeskoler i Lemvig Kommune, fordelt på syv matrikler.
- Christinelystskolen
- Lemtorpskolen
- Nørre Nissum Skole- og Børneunivers
- Ramme Skole
- Tangen Skole og Børnecenter
- Tangsø Skole
Desuden er der oprettet en lille skoleafdeling under Lemvig Ungdomsskole.
Elever i 10. klasse har deres skolegang på Lemvig Gymnasium.
Link til skolernes egne hjemmesider
Nørre Nissum Skole og Børneunivers
Friskoler
Efterskoler
- Bøvling Idrætsefterskole
- Fenskær Efterskole
- Kongensgård Efterskole
- Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole
- Nørre Nissum Efterskole
Ungdomsuddannelser
- Fiskeriskolen
- Lemvig Gymnasium
- VIA University College, Læreruddannelsen i Nørre Nissum
- VIA University College, HF i Nørre Nissum
Andre
Når dit barn går i en kommunal folkeskole og har valgt distriktsskolen, så har kommunen pligt til at sørge for, at der er transportmulighed til skolen. Der er dog visse betingelser, som skal være opfyldt.
Der skal være følgende afstand mellem jeres hjem og skolen, for at kommunen er forpligtet til at sørge for befordring:
0.-3. klasse mindst 2,5 km.
4.-6. klasse mindst 6 km.
7.-8. klasse mindst 7 km.
10. klasse mindst 9 km.
Afstanden måles som den nærmeste vej eller sti, som eleven kan færdes på til fods, på cykel eller knallert hele året.
Gratis ruter
Elever, der kan benytte en af vore gratis ruter, må selvfølgelig gerne benytte sig af denne mulighed uanset afstanden til skolen. Det er også gratis at køre med toget på visse afgange. Det betyder, at man kan køre gratis på en morgentur, som ankommer til Lemvig lidt før kl. 8, og at der er to eftermiddagsture, som kører fra Lemvig omkring kl. 14 og 15, som det også er gratis at benytte. Der skal ikke vises billetter, kort eller andet hverken i de gratis busser eller på de gratis togafgange.
Andre ruter - bestilling af skoleårskort
Hvis en elev ikke har andre muligheder end at benytte rute 24 Holstebro - Lemvig eller rute 33 Struer - Lemvig, så kan I bestille et skoleårskort hos os, hvis afstanden mellem jeres hjem og skolen overstiger de nævnte afstande.
Hvis du skal bruge et skolebuskort, så ret henvendelse til din skole og medbring et pasfoto, så sender skolen en bestilling til kommunen.
Kommunen betaler ikke for buskort hvis:
- I har valgt en anden skole end distriktsskolen
- I har valgt en friskole
Hvis en elev mister sit buskort eller det bliver beskadiget, så kan skolen bestille et erstatningskort, som koster 50 kr.
Hvis du er kommet til skade
Hvis du har brækket et ben, er blevet opereret eller på anden måde er kommet til skade, så du ikke selv kan klare turen til og fra skole og heller ikke kan benytte en bus, så kan du kontakte Velfærdsekretariatet. Vi vil så sørge for en anden form for befordring, så længe det er nødvendigt.
De nævnte dage hører med til ferien.
Ferieplan 2025/2026
FERIE | PERIODE |
Sommerferie | Lørdag den 28. juni til søndag den 10. august 2025 |
Efterårsferie | Lørdag den 11. oktober til søndag den 19. oktober 2025 |
Juleferie | Lørdag den 20. december 2025 til søndag den 4. januar 2026 |
Vinterferie | Lørdag den 7. februar til søndag den 15. februar 2026 |
Påskeferie | Lørdag den 28. marts til mandag den 6. april 2026 |
Kr. Himmelfartsferie | Torsdag den 14. maj til søndag den 17. maj 2026 |
Pinseferie | Lørdag den 23. maj til mandag den 25. maj 2026 |
Grundlovsdag | Fredag den 5. juni 2026 |
Sommerferie | Lørdag den 27. juni 2026 til endnu ikke fastlagt |
Ferieplan 2024/2025
FERIE | PERIODE |
Sommerferie | Lørdag den 29. juni til søndag den 11. august 2024 |
Efterårsferie | Lørdag den 12. oktober til søndag den 20. oktober 2024 |
Juleferie | Lørdag den 21. december 2024 til søndag den 5. januar 2025 |
Vinterferie | Lørdag den 8. februar til søndag den 16. februar 2025 |
Påskeferie | Lørdag den 12. april til mandag den 21. april 2025 |
Kr. Himmelfartsferie | Torsdag den 29. maj til søndag den 1. juni 2025 |
Grundlovsdag | Torsdag den 5. juni 2025 |
Pinseferie | Lørdag den 7. juni til mandag den 9. juni 2025 |
Sommerferie | Lørdag den 28. juni 2025 til endnu ikke fastlagt |
Lemvig Kommune har oprettet et skoletilbud, en såkaldt heltidsskole, under Lemvig Ungdomsskole.
Tilbuddet er etableret med baggrund i folkeskoleloven, hvoraf fremgår at undervisningspligten kan ”opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om ungdomsskoler”.
Ungdomsskolens program indeholder masser af kursustilbud til unge mellem 14 og 18 år. Du kan finde mange flere oplysninger på ungdomsskolens hjemmeside.
Modersmålsundervisning er et tilbud om gratis undervisning til elever i den undervisningspligtige alder (0.-9. klasse), hvis et af følgende krav er opfyldt:
- En af elevens forældre er bosat i Danmark og er statsborger i et EU eller EØS-land
- Færøsk eller grønlandsk er talesprog i hjemmet.
Modersmålsundervisningen etableres, hvis der kan samles 12 elever til undervisning i samme sprog, og hvis der kan tilbydes en kvalificeret lærer.
Hvis der ikke kan oprettes hold i Lemvig Kommune, kan det være muligt, at der oprettes hold i nabokommuner. Lemvig Kommune dækker elevens eventuelle udgifter til transport efter gældende regler. Søg om befordringsgodtgørelse til dit barn her.
Ved spørgsmål om modersmålsundervisning, kontakt Center for Læring på tlf. 9663 1345.
Kommunalbestyrelsen har den 22. september 2021 vedtaget styrelsesvedtægten for Lemvig Kommunes skolevæsen. Vedtægtens bilag er blevet opdateret i forbindelse med diverse ændringer af skolestrukturen og vedtaget af Familie- og Kulturudvalget den 12. marts 2024.
Lemvig Kommunes skolefritidsordninger (SFO) er for børn i 0. til 4. klasse.
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO’erne i Lemvig Kommune, 2023-2027.
Mulige moduler i SFO
Morgenmodul
Her kan dit barn på skoledage benytte SFO fra den åbner til skoledagen begynder.
Heldagsmodul
Her kan dit barn benytte SFO i hele åbningstiden og tilmeldes fællespasning på samledage og feriepasning i de tre sidste hele uger i juli.
Seniormodul
Fra og med 3. klasse kan du vælge et seniormodul til dit barn.
Du skal kontakte lederen af SFO’en, hvis barnet skal flyttes på seniormodulet.
Et seniormodul betyder:
- At der ikke vil være kontrol med, om dit barn kommer fra skole
- Dit barn kan gå hjem, når det har lyst
- At SFO'en ikke sørger for at sende dit barn til sport eller med bussen
- At dit barn har uændrede muligheder for at benytte SFO'ens tilbud
- At dit barn stadig kan komme om morgenen og på fuld tid på skolefridage
- At dit barn stadig kan blive passet på samledage og i de tre sidste hele uger i juli.
Feriemodul
Her kan dit barn tilmeldes feriepasning i skolens ferier. Dog ikke på lukke- og samledage i SFO samt de tre sidste hele uger i juli.
Feriepasning i dagtilbud og SFO
Forældre med et barn i dagtilbud eller SFO har ret til pasning på alle hverdage; dog ikke på Grundlovsdag den 5. juni og juleaftensdag den 24. december.
Ud over weekender og helligdage kan den enkelte daginstitution eller skolefritidsordning godt have flere lukkedage; men der vil altid være et tilbud om alternativ pasning.
Hovedparten af Lemvig Kommunes institutioner lukkes følgende dage:
- Skolefridagene mellem jul og nytår
- De tre skolefridage før påske
- Fredag efter Kristi himmelfartsdag
- De tre sidste hele uger i juli (oftest uge 28, 29, 30)
Der vil blive tilbudt anden pasningsmulighed til børn i både dagpleje, daginstitution og skolefritidsordning.
Den enkelte institution melder dette ud på Aula, hvor tilmeldingen også finder sted.
- Uddannelseskrav til personalet: Den medarbejder der har undervisningsopgaven i svømning har svømmelærereksamen (bilag 1) eller tilsvarende kvalifikationer
- Den lærer, der har det sikkerhedsmæssige ansvar i forbindelse med svømmeundervisning, har enten 1)svømmelærereksamen eller 2) tilsvarende kvalifikationer og har taget livredningskursus (bilag 2) eller har aflagt bassinlivredderprøven (bilag 3)
- Lærere, der underviser i svømning, deltager hvert år i gennemgang af sikkerhedsudstyret på det sted, hvor svømmeundervisningen foregår
- Lærere, der underviser i svømning, skal en gang om året aflægge bassinlivredderprøven – evt. med forudgående træningsforløb/ instruktionskursus. Prøven aflægges hos en livredningsdommer fra Dansk Svømmeunion
- Skolen skal sikre sig, at svømmehallen lever op til anbefalingerne til sikkerhedsudstyr
- En svømmelærer 1) eller 2) underviser aldrig mere end 15 elever ad gangen
- Når et barn har diagnosen epilepsi (eller lignende) og risikomomentet er drøftet med - og konstateret af behandlende læge, skal der tilføres tilsynsopgaven en ressource så overvågningen kan ske i forholdet en til en
- Skolen skal sikre sig, at hjemmet holder skolen underrettet om sygdomme eller andre forhold, der kan svække elevens sikkerhed.
- Der undervises som minimum en lektion pr. uge på to af følgende klassetrin 2., 3., 4., 5. og 6. hvor 4. og 5. klassetrin ud fra en fysiologisk/pædagogisk begrundelse vil være at anbefale
Livredder udefra
- Det er udelukkende livredderens opgave at forestå overvågning og livredning
- Svømmelæreren har ansvaret for undervisningen og fører samtidig det almindelige opsyn
Befordring til og fra svømme/badning
- Skolen skal sikre et tilstrækkeligt tilsyn på vejen til og fra svømning/badning
Generelle retningslinjer for skoler, SFO og klubber vedr. badning i offentlig svømmehal, friluftsbad og vandland
- Der er indskærpet tilsynsforpligtigelse ved badning og andre aktiviteter i forbindelse med vand
- I alle tilfælde kræver badning tilladelse fra forældremyndighedsindehaveren, både når aktiviteten udfoldes på skolen og i SFO/klub
- Der skal være mindst 2 medarbejdere, hvoraf den ene skal være i besiddelse af bassinlivredderprøven, medmindre der er livredder til stede i svømmehallen/badet
- Tilsynet varetages af 2 medarbejdere ved 10 børn og for hver efterfølgende 10 børn øges tilsynet med en medarbejder
- Medarbejderne skal være bekendt med ovenstående
Generelle retningslinjer for skoler, SFO og klubber vedr. badning fra strande, åer, søer o.lign.
- I alle tilfælde kræver badning tilladelse fra forældremyndighedsindehaveren, både når aktiviteten udfoldes i skole og SFO/klub.
Af vejledning om tilsyn m.v.
- Badning under ekskursioner og lignende, herunder badning i badelande, må alene finde sted, hvis det kan foregå under fuldt betryggende forhold.
- Hvis badning foregår på friland, skal læreren inden badning have sikkerhed for, at bund- og strømforhold m.v. ikke frembyder nogen fare.
- Badning bør kun foregå på et for eleverne afgrænset område, som er let at overskue og hvor alle kan bunde.
- Der skal være mindst tre voksne, hvoraf den ene opholder sig på land, mens de to øvrige medarbejdere markerer den yderste grænse for det tilladte badeområde.
- Ledsagende voksne skal kunne svømme og foretage livredning og have taget et førstehjælpskursus.
Derfor skal medarbejderen inden aktiviteten have orienteret sig om:
- Strandens fysiske udformning herunder oversigts- og læforhold
- Dybde og bundforhold
- Strømforhold
- Vandets temperatur og sigtbarhed
- Vejrforhold
- Alarmering og forholdsregler i tilfælde af ulykker
Forslag til drøftelse med børn før badning
- Du må ikke bade alene uden voksne
- Den voksne er altid længst ude
- Du må ikke svømme hvor du ikke kan bunde
- Du må ikke gå længere ud end den voksnes anvisninger
- Du skal have en svømmemakker
- Du må ikke råbe om hjælp ”for sjov”
- Eleverne introduceres til livredning og førstehjælp
Bilag 1: Den fulde tekst
Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere (Svømmelærerprøven)
I medfør af § 2, stk. 3, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, og af § 2, stk. 8, og § 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., som senest ændret ved lov nr. 486 af 31. maj 2000 og 491 af 31. maj 2000, fastsættes:
Kapitel 1
Uddannelsens formål og struktur.
§ 1. Uddannelsens formål er, at den studerende tilegner sig alsidige forudsætninger for at begrunde og anvende svømning i forskellige pædagogiske sammenhænge. Den studerende skal tilegne sig faglig og pædagogisk indsigt samt praktiske færdigheder i de studieområder, der er angivet i § 4.
§ 2. Svømmelæreruddannelsen udbydes af lærerseminarierne som frivillig undervisning for lærerstuderende i henhold til bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen.
Stk. 2. Svømmelæreruddannelsen kan desuden udbydes for andre uddannelsessøgende end lærerstuderende i henhold til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. af lærerseminarierne og af andre institutioner, der er godkendt hertil af Undervisningsministeriet.
§ 3. Uddannelsen har et omfang på 0,1 studenterårsværk, svarende til 6 points i European Credit Transfer System (ECTS point), heraf ¼ praktik med børneundervisning. Dette lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.
Stk. 2. Institutionen kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 3. Der er for lærerstuderende mødepligt til uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet efter denne bekendtgørelse, jf. § 2, stk. 1, og § 7.
Kapitel 2
Uddannelsens indhold.
§ 4. I uddannelsen indgår følgende studieområder:
1) Basis: Tilegnelse af basale generelle erfaringer med og forståelse af principper for bevægelse i vand. Tilvænningsøvelser, lege med og uden redskaber, boldaktiviteter, udspring og ekspressive aktiviteter.
2) Svømmearter: Crawl, rygcrawl, brystsvømning, butterfly, høj og lav rygsvømning, herunder starter og vendinger.
3) Teori: Idrætspædagogiske og didaktiske emner vedrørende aktiviteter i vand, herunder kendskab til funktionshæmmedes muligheder i vand. Fysiologiske, biomekaniske og træningsmæssige forhold.
4) Sikkerhed: Teoretisk kendskab til og praktisk færdighed i livredning, selvredning og forskellige bjærgeformer. Faremomenter i forbindelse med vandaktiviteter, f.eks. dykning, undervandssvømning og udspring. Kendskab til regler og forskrifter på området.
Kapitel 3
Bedømmelse
§ 5. Den studerendes undervisningsfærdighed bedømmes af læreren på grundlag af arbejdet i praktikundervisningen og en i forbindelse hermed udarbejdet skriftlig opgave, dog medvirker en intern censor ved bedømmelsen af opgaven. Der gives bedømmelsen Bestået / Ikke bestået.
Stk. 2. Der afholdes desuden en intern prøve i praktiske færdigheder. De enkelte dele af prøven aflægges normalt inden for ét semester. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at den studerende har god forevisningsfærdighed.
Stk. 3. Prøven i praktiske færdigheder efter stk. 2 omfatter følgende:
1) Distancesvømning: 1000 m fri svømning uden pause på max. 30 min.
2) 100 m crawl, 100 m rygcrawl, 100 m brystsvømning, 25 m butterfly, 50 m lav og 50 m høj rygsvømning. Der vises startspring og vendinger i relation til de enkelte svømmearter.
3) I spring fra vippe vises stående hovedspring, hovedspring med tilløb samt 4 frie spring, herunder rotationsspring.
4) Alsidigt selvkomponeret gruppeprogram (2-4 deltagere), som indeholder udvalgte elementer fra studieområdet Basis, jf. § 4, nr. 1. Endvidere kan synkronsvømning, drama og andre aktiviteter inddrages.
5) Selvredningsprogram med øvelser der kan bruges på åbent vand herunder, udspring fra vippe påklædt, afklædning i vand, hvilesvømning, vandtræning og minimum 2 minutters flydning.
6) Livredning, hvor den studerende skal vise sikkerhed i
a) 25 m svømning, to på hinanden følgende dykninger (mindst 3 m) fra vandtrædning efter bjærgedukke eller lignende (5 kg), som derefter bjærges 25 m. Der gives ét forsøg til hver dykning. b) Dykning fra udspring med undervandssvømning efter bjærgedukke. Dukken hentes 15 m fra udspringsstedet og bjærges tilbage hertil.
c) 50 m bjærgning af forestillet bevidstløs person (max. 3 min.), hvor bjærgeren skal være påklædt.
d) 25 m bjærgning af træt svømmer (min. 2 former). Undsætning af panisk svømmer. I tilknytning hertil demonstreres frigørelsesgreb. Svømmeren hjælpes/beroliges, bjærges til kant og tages fra vand til land.
e) Kendskab til og praktiske færdigheder i trinvis førstehjælp til bevidstløse samt anvendelse af sikkerhedsudstyr i hal.
Stk. 4. Der gives i begge prøver bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. For at bestå uddannelsen skal den studerende have opnået bedømmelsen Bestået i begge prøver.
Stk. 5. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse.
§ 6. I øvrigt gælder reglerne om klager over eksamen m.v. og om anke i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen).
Stk. 2. Censorformanden for læreruddannelsen varetager censorformandens opgaver ved nedsættelse af eksamensankenævn.
Kapitel 4
Andre regler
§ 7. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.
Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:
1) Praktikken, jf. § 3, stk. 1.
2) Meritoverførsel, jf. § 3, stk. 2.
3) De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, jf. § 3, stk. 3.
4) Omfanget af uddannelsens studieområder, jf. § 4.
5) Den skriftlige rapport, jf. § 5, stk. 1.
Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.
§ 8. Undervisningsministeriet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
§ 9. Klager over en institutions afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen indgives til institutionen, der videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse, som klageren har haft lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge.
Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 475 af 26. august 1982 om uddannelse af svømmelærere på seminarier og kursus ophæves.
Undervisningsministeriet, den 21. juli 2000
P.m.v.
Sten Grambye
fungerende Styrelseschef
/Kirsten Lippert
Bilag 2
Prøven:
Bassinlivredderprøven har fire dele. Det er en anlægsdel, en formprøve, en redningsdel og en mundtlig eksamination. De fire dele præsenteres nærmere nedenfor.
Anlægsdel:
1. Fremvisning og gennemgang af sikkerhedsforanstaltningerne på anlægget
Aspiranten skal have et grundigt kendskab til
- Alarmerings- og evakueringsplaner
- Placering af telefon til alarmering, ilt-udstyr, hjertestarter og andet sikkerhedsudstyr
- Specielle sikkerhedsforanstaltninger ved f.eks. vipper, rutsjebaner, klatrevægge og tårne
- Sikkerhedsforanstaltninger ved håndtering af kemikalier – herunder klor og syre
Formprøve:
2. Udspring efterfulgt af 200 m svømning
Livredderen starter fra bassinkant eller startsprings skammel.
De første 50 m skal svømmes med overblik og hovedet over vand (maksimaltid på første 50 m er 1 min 30 sek.).
3. To på hinanden følgende dykninger
En bjærgedukke er placeret på bassinets dybeste del ved bassinvæg.
Livredderen dykker fra vandtrædning og opsamler dukken. Efter optag slippes dukken. Inden for 60 sek. skal andet dyk påbegyndes. Efter anden opsamling bjærges dukken til nærmeste kant.
Formprøven viser, om
- Livredderen kan svømme
- Livredderen har overskud i vand og kan dykke
Redningsdel:
4. Redning af panisk nødstedt
Livredderen befinder sig ved en overvågningsposition.
Et panisk medie er i vandoverfladen 10 m fra bassinkant.
Livredderen skal udføre redningen uden at komme i direkte kontakt med den nødstedte. Hjælpemidler og beroligende kommunikation bør anvendes.
Prøven viser, om livredderen kan udføre en redning af panisk svømmer og i den forbindelse kan
- Bevare ro og overblik
- Benytte en redningsmetode som giver den største grad af sikkerhed for livredderen
5. Redning af bevidstløs voksen i samarbejde med hjælper
Livredderen befinder sig ved en overvågningsposition.
Et medie befinder sig forestillet bevidstløs i vandet ved en af bassinets endevægge.
Livredderen udfører alarmering af hjælper og springer i vandet. Mediet bjærges 25 m, mens der holdes frie luftveje.
Livredderen skal demonstrere kunstigt åndedræt i vand, indtil hjælperen er klar til at hjælpe med ophaling. Demonstrationen udføres ved kanten. Livredderen giver indblæsninger på mediets pande
Hjælper skal assistere med redning og genoplivning. Hjælper alarmerer, henter genoplivningsudstyr og assisterer med ophaling.
Mediet ophales, og hjerte-lunge-redning med anlæggets genoplivningsudstyr demonstreres på voksendukke i samarbejde med hjælper.
Redningen afsluttes med at mediet lejres i stabilt sideleje.
Prøven viser livredderens evne til, at
- Bevare overblik og uddelegere arbejdsopgaver i en redningsaktion
- Bjærge en bevidstløs 25 m
- Give kunstigt åndedræt i vand (ved kant mens der ventes på hjælper)
- Ophale med hjælper
- Udføre hjerte-lunge-redning i samarbejde med hjælper
- Bruge anlæggets genoplivningsudstyr i samarbejde med hjælper
6. Redning af bevidstløst barn uden hjælper
Livredderen befinder sig ved bassinkant. En bjærgedukke er placeret i bassinets dybeste del 10 m fra livredderen. Et medie er klar i vandoverfladen.
Livredderen springer i vandet og udfører skrådyk mod bjærgedukke. Dukken opsamles. I vandoverfladen slippes dukken og mediet bjærges til kanten, mens der holdes frie luftveje.
Mediet ophales alene og genoplivning startes på junior- eller spædbarnsdukke.
Efter et minuts genoplivning udfører livredderen en forestillet alarmering til Alarmcentralen og henter genoplivningsudstyr. Redningen afsluttes med stabilt sideleje efter minimum to minutters yderligere genoplivning, hvor anlæggets genoplivningsudstyr benyttes.
Prøven viser livredderens evne til, at
- Dykke, opsamle, bjærge og ophale
- Udføre hjerte-lunge-redning alene og uden genoplivningsudstyr
- Alarmere Alarmcentralen på korrekt tidspunkt ved drukneulykker, hvor en person har hjertestop som følge af iltmangel, og der ikke er hjælpere til stede
- Udføre hjerte-lunge-redning alene ved hjælp af anlæggets genoplivningsudstyr
7. Håndtering af nakkeskade
Et medie simulerer en skade på nakken ved at ligge livløst i vandoverfladen på lavt vand. Mediet er ved bevidsthed. Livredderen demonstrerer et Nakke-hoved-hold på mediet eller stabiliserer, i samarbejde med hjælpere, mediet ved hjælp af spineboard. Håndtering af nakkeskader diskuteres.
Prøven viser livredderens evne til at hjælpe en person med skade på nakken, indtil professionelt redningsmandskab ankommer.
Nedenfor Nakke-hoved-hold med vending:
Mundtlig eksamination:
Livredderen svarer mundtligt på spørgsmål omkring førstehjælp til skader, der kan opstå i anlægget (faldskader, blødninger, hedeslag, kramper mm.). Overhøringen kan desuden berøre genoplivning og brug af anlæggets genoplivningsudstyr.
Prøven viser, om livredderen er forberedt på de forskellige typer ulykker, der kan ske ved bassiner.
Bilag 3
Uddrag af BEK nr. 38 om Folkeskolens tilsyn med elever i skoletiden.
§ 4. Hvor undervisningen er henlagt til lokaliteter uden for skolen, skal der, når forholdene kræver det, etableres fornødent tilsyn med elevernes færden mellem de pågældende undervisningssteder. Tilsynspligten omfatter tillige en eventuel fælles befordring til og fra arrangementer, som skolen forestår.
§ 7. Omfatter undervisningen i idræt også svømning, skal den lærer, der forestår undervisningen, have kvalifikationer svarende til uddannelsen til svømmelærer.
Ad §7 Det er skolelederens vurdering om en medarbejder, som ikke er svømmelæreruddannet eller har livredderprøve, besidder tilstrækkelige kvalifikationer til at varetage undervisningen i svømning. I det tilfælde kan undervisningen gennemføres på skolelederens ansvar.
§ 9. Tilsynet omfatter elevernes deltagelse i ekskursioner, virksomhedsbesøg, idrætsarrangementer, badning og lignende, der arrangeres eller formidles af skolen. Tilsynet omfatter endvidere lejrskoleophold og skolerejser, der indgår i skolens virksomhed, eller hvor skolen er arrangør.
Skærpet opmærksomhed ved større idrætsarrangementer hvor der skal føres tilsyn med såvel aktive elever som tilskuere eller hvor læreren har ”dommeropgaver”.
§ 11. Badning under ekskursioner, lejrskoler, hytteture eller lignende må alene finde sted, hvis det kan foregå under betryggende forhold.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der stilles krav til skoler/SFO at sikre at alle medarbejdere, der står for svømmeundervisningen eller andre vandaktiviteter
Svømmelærere skal én gang om året aflægge bassinlivredderprøven – også svømmelærere m/svømmelærereksamen.
- Den obligatoriske prøve kan aflægges med eller uden forudgående undervisning (afgøres på de enkelte skoler/institutioner)
- Prøverne kan aflægges med forudgående kort genopfriskningskursus (aftales individuelt på de enkelte skoler/institutioner)
- Medarbejdere skal have mulighed for at deltage i efteruddannelsesforløb (svømmelærereksamen, aflæggelse af Åbent-Vandlivredderprøven)
- Udgifter til livredderdommer/instruktør/ materialer betales af skolen/institutionen.
Forældre har jævnfør Folkeskolelovens §33 stk. 2 mulighed for at hjemmeundervise deres barn. Det betyder, at forældrene har ansvaret for barnets undervisning.
Hvis du selv vil sørge for undervisningen af dit barn i den undervisningspligtige alder, skal dette skriftligt meddeles Lemvig Kommune, inden undervisningen begynder. Det sker på en mail til Velfærdssekretariatet i Lemvig Kommune: Velfaerdssekretariatet@lemvig.dk , hvor barnets navn og forældrenes ønske om at hjemmeundervise fremgår.
Med sin mail, hvor ønsket om hjemmeundervisning af barnet fremgår, erklærer forældrene sig indforstået med ansvaret for, at det hjemmeunderviste barn får en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolen. Man afholder selv alle udgifter i forbindelse med undervisningen (herunder skolebøger og andre undervisningsmaterialer).
Det er Lemvig Kommunes pligt at føre tilsyn med den undervisning, barnet modtager.
Ved spørgsmål angående hjemmeundervisning kan Center for Læring kontaktes på tlf. 9663 1366