Links
Lemvighistorie.dk
Kulturspot
Husk at lægge dine arrangementer på Kulturspot - mange ser dem og det er gratis
Sammen med Holstebro, Struer og Ringkøbing-Skjern kommuner og Dansk Talentakademi i Holstebro deltager Lemvig Kommune i ungekulturprojektet Talent Vest, der er støttet af Kulturministeriet og Færchfonden. Målet er at inspirere unge til kultur og undersøge nye muligheder for kulturel infrastruktur på tværs af kommunegrænserne. Projektet kører til og med 2024 og fokuserer primært på skolerettede aktiviteter og på tværkommunale ungemiljøer. Aalborg Universitet er også tilknyttet med en forskningsdel om talentmiljøer og talentudvikling.
Som en del af Talent Vest er udsprunget ungefællesskabet ShowUP, hvor unge på tværs af kommunerne mødes om at bidrage aktivt til kulturlivet gennem events, arrangementer, projekter m.m.
Læs mere på ShowUP's hjemmeside.
Lemvig Kommune har indgået et 3 årigt (2023-2025) partnerskab med Statens Kunstfond, hvor målet er at undersøge hvordan kunst kan blive en mere aktiv medspiller i udviklingen af lokalsamfund. Fokus vil være på bæredygtighed og nabo/fællesskab – både i Lemvig by og i landområderne.
Du kan læse mere om samarbejdet på denne hjemmeside.
Kunst på banen er bundet op på inddragelse og lokale samarbejder og følgende lokale aktører har været med fra starten:
Kulturaftale for Midt- og Vestjylland
Den regionale kulturaftale for Midt- og Vestjylland er indgået mellem kulturministeren og 8 kommuner: Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Skive og Varde.
Den aktuelle kulturaftale løber fra 2021 - 2024. Læs mere på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside
Kommunerne Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Skive og Varde samt ca. 70 kulturinstitutioner fra disse kommuner, udgør foreningen Kultursamarbejdet Midt- og Vestjylland.
Holstebro Kommune varetager sekretariatet.
I fællesskab stræber kommunerne efter at udvikle kulturlivet i Midt- og Vestjylland. Hovedformålene er at bidrage til områdets strategiske udvikling, skabe rammer for et rigt kulturliv, synliggøre de kulturelle tilbud over for borgerne og placere området på det nationale og internationale landkort.
Kultursamarbejdet uddeler hvert år Kultursamarbejdets KulturPris og Kultursamarbejdets KulturVækstPris på baggrund af indstillinger. Alle kan indstille kandidater.
Læs mere på Kultursamarbejdets egen hjemmeside
Europæisk Kulturregion er et samarbejde mellem Region Midtjylland og regionens 19 kommuner. Det er finansieret af kommunerne og regionen i fællesskab og fokuserer på borgerrettede arrangementer og projekter, der både dyrker samarbejdet, sikrer geografisk spredning og har internationalt perspektiv.
Samarbejdet er en udløber af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, som bandt regionen sammen og viste os, at vi kan vinde rigtig meget, hvis vi lader os inspirere af hinanden og løfter i flok.
Europæisk Kulturregion afholder et årligt kulturforum og politisk topmøde.
Læs mere om Europæisk Kulturregion her
Lemvighistorie.dk
Kulturspot
Husk at lægge dine arrangementer på Kulturspot - mange ser dem og det er gratis