Fra 1. janaur 2025 og fremadrettet bliver ejendomsbidrag opkrævet én gang om året, med betalingsfrist den 10. marts. Det betyder, at der ikke længere vil være en opkrævning i september - hele årets ejendomsbidrag betales i marts.
Du modtager en ejendomsbidragsbillet for 2025 i februar. Indbetalingskort udsendes separat i slutningen af februar, med mindre du er tilmeldt Betalingsservice. Betalingsform og eventuelle tilmeldinger til automatisk betaling vil fortsætte uændret.
Det er fortsat ejeren af ejendommen pr. 1. januar 2025, der skal betale for hele året.